DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

— 119 —

Dr., 15. April 1880: „P. Dalhoff har jeg talt meget aaben med og bedet om ikke at lade sig influere af nogen, men selv se og dømme. Han er alvorlig, med det opmærksomme dybe Blik, der ser lige ind i Øjet, som jeg kalder for ærligt Sind; venlig og god ser han ud, og sagde mig, at De netop havde gjort ham et saa godt Indtryk, at han ikke forstodandres Dom. Ellers vilde han intet tro end det, det efter hans Mening var, et velsignelsesrigt Værk, som han længe havde ønsket at yde sit til lidt Nytte." Frk. C., 28. Juni 1880: „I Gaar havde vi da Afskedsprædike­ nen, og paa Søndag vil Indsættelsen ske ved Provst Schousboe. Hjertet smerter og virker stadigt og sukker altid: Gud hjælpe os!" Frk. C. 5/ 7 80: . . . „løvrig er jegfuld afHaab for begge de nyes Vedkommende; de have Alvor ogen hel god Vilje begge." Frk. C., (19. Juli 1880):. . . har siddet om Natten ved Fru Moltkes Dødsleje, skriver nu i Sengen paa stort Papir (fordi hun da bedst kan styre den rystende Haand) til Dronningen og skildrer den bortkaldtes Død, hvorledes hun var samlet og behersket til det sidste. „Da jeg næste Morgen gik hjem og tænkte paa, hvorledes den ene efter den anden kaldes til Live, da stod det pludselig saa tydeligt for mig, at det Stykke Vej, jeg har tilbage,kun er ganske kort. Derfor tør jeg ogsaa takke Deres Majestæt for den kærlige Omhu at ville have mig paa Rejse! Det behøver jeg nu ikke mere og vil allerhelst forblive rolig i det kære Hjem, saa længe jeg kan. — At jeg er medtaget af den kære Fru Moltkes Død, er naturligt og gaar over igen, men i disse Dage kan jeg kun holde mig ganske stille. Jeg tænkte saa meget den Nat paa Deres Majestæt og vidste, at Smerten dog vilde føles, om det end ellers er en saa god og glad Tid for vor inderlig elskede Dronning!" Dr., 20. Juli 1880: „Hvad siger De mig dog for noget mer end sørgeligt for mig, om det for Dem ogsaa er et Blik ind i det skønneste! Et kort Stykke Vej, siger De. Bare ikke det, jeg vilde være fortvivlet over det i Sandhed og har ofte tænkt mig, at De skulde staa ved mit sidste Øjeblik! Gud vil nok skænke Dem nogle Tider endnu at virke i den Aand, De tilfuldevirkedei saa