DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 120 - mange Aar, og Gud vil dog ikke berøve mig alle mine bedste Ven­ ner paa engang! hvad skal jeg gøre uden Dem, der saa sjælden passer til mig, som forstaar mig saa godt? Jeg ser, min kære gamles Bortgang har rystet Dem dybt og overanstrengt Dem, og atter heri gjorde De for meget ved at skrive det kære B rev ... Hun var stærk for andre, derfor maaske netop forsagt for sig selv. Jeg vil savne hende mer, end mange aner. Hun var mig en mo­ derlig Veninde i et og alt . . . Ingen Glæde uden Sorg, hist oppe bliver det bedre!" Frk. C., 29/ 7 80: „Vor Bestyrelse har, i alle sine Medlemmer, vist nok Velvilje for Sagen, men Tilliden til vor Herres Bistand, Troen paa Sagens Fortræffelighed, Forstaaelsen af dens Krav, er endnu ikke blevet det bestemmende i vore Beslutninger, Bærekraf­ ten i vore Handlinger eller i Stand til at give Frimodighed til at gaa Fremtiden i Møde. I god Tro og venlig Følelse for Dr. Paulli er jeg saa lykkelig at mødes med Deres Majestæt; ogsaa P. D. har jeg den Glæde at kunne sige om: det synes, som han passer ind i vore Forhold." Hvad der i denne Bestyrelse tænktes at skulle blive dens Styrke, nemlig at den ved Skiftet dog beholdt Stein som Formand, viste sig i Virkeligheden som dens Svaghed. En Dør skal være enten aaben eller lukket! siger et fransk Ordsprog. Man kan ikke være baade inde og ude. Under vanskelige Pengeforhold, med mange alvorlige Opgaver for sig, kunde Bestyrelsen ikke være tjent med at have et Hoved, var det end aldrig saa dygtigt, der ikke var helt med. Splittelsen var for dyb og stor; Huset var splidag­ tigt med sig selv, og Sagen kunde ikke komme frem. Hds. Maj. Dronningen, som blev underrettet derom af de nærmest forstaaende, greb da ind med følgende Brev: Dr. til Pastor Stein: „Fredensborg, 25. Nov. 80. Da De i Foraaret bad mig om at maatte blive fritaget for Deres Embede som Præst i Diakonissehuset og tilbød at beholde Stillingen som Formand indtil videre, modtog jeg Begæring og Tilbud, det første med Sorg, det sidste med Tak, idet jeg straks tilføjede, at det vilde vise sig, at Deres Tid i Længden ikke kunde slaa til, at virke i de mange forskellige Retninger, især med det store Kald, der var Dem