DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 132 —

Dr., Bernstorf, 16. Nov. 1884: „ Første Sne! hu, det var tid­ ligt, til Trods paa al Spaadom og Beregning, at Efteraaret skulde blive længe dejligt. Alt er hvidt herude, og indeni alt Hygge. Stille. Fredeligt. Vi blive her endnu i Ro. — At De skal lægge Stenen, er mig en inderlig Glæde , intet Valg kunde være bedre! Bare ikke forkøle Dem. Gud give sin Velsignelse dertil, mine Tan­ ker og Bønner er med Dem, men jeg kan ikke komme selv dertil, jeg har haft slemme Knæubehageligheder, og det trækker tit om­ kring i den gamle Krop, saa jeg skyr lidt de lange Kørsler og den Staaen i fri Luft. Bare ikke det skader Dem! At Frk V. nu er indpasseret, er dog talende for, at hendes Dom dengang blev til Anger na. Gud ske Lov, naar Indsigt vender tilbage langt om længe, jeg tænker paa min trofaste Fru Moltke. Hils hende allige­ vel, og jeg haabede engang at se hende. Og nu Farvel og Guds Velsignelse over Dem og de nye Huse. Deres Louise." Frk. C., 1. Dec. 1884 : Grundstensnedlæggelsen „blev dog ikke til Handling, da Kulden var saa stærk, at Bygmesteren fraraadede det; men en Forandring have vi tilladt os at gøre i det Program, jeg sidst meddelte, idet den Tanke heldigvis gik op for os i Tide, at det vilde være passende at bede Frk. Vold lægge Stenen til Tje­ nestepigehjem- og Skole, eftersom det var hendes Onkel (Stolten- berg), der har efterladt et Legat til den Sag . . . Jeg veed ikke, om de tre Nr. af „Dagbladet", i hvilke vi blive angrebne og for­ svare os, er kommet Deres Majestæt for Øje; desværre faa vi en af Dagene en Fortsættelse af dette Angreb, som udgaar fra en Pa­ stor Holst, der ikke kender os uden af Aarsberetningerne, som han synes at læse gennem en uklar Brille. Det er kedeligt, men nær tage vi os det ikke . . . " Dr., 9. Dec. 1884 : „Da Frk. Barner kom til Comtessen*) for at forklare for mig, at hun ønsker at udtræde af Bestyrelsen ikke af anden Grund end for megen Arbejde, vilde jeg straks skrive, ligeledes angaaende Frk. Vold, men stedse opholdt; ofte er den Mangel paa Ro vel meget, Hovedet er for gammelt dertil. Det var en smuk Tanke at lade Stenen lægge ved hende og glæder hende vist. Om hun vilde besøge mig Kl. 12 eller 1 1 paa Fredag, saa

*) H o f d a m e n .