DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 151 -

Frk. C., 2. Aug. 1889: « . . . Om vore egne Anliggender er ikke ret meget at sige; dog har jeg haft Glæden af Biskop Fogs virkelig deltagende Besøg, skønt han kun var een Dag i Byen! I mine yngre Dage var min Sympathi for ham ikke stor, men efter han er blevet Biskop, har jeg faaet et andet Syn paa ham, og er i alt Fald taknemmelig for hans Godhed mod vor Sag. - I Dag modtog vi to Kurve dejlige Ribs fra Bernstorf. Tusinde Tak for dem! bringe vi Deres Majestæt. Allerunderdanigst Søster Louise." Dr., Bernstorf, 19. Aug. 89: „Førend jeg forlader dette kære, rolige Ophold, ligger det mig paa Hjertet endnu engang at skrive Dem til, kære Søster Louise; jeghar endnu tænkt saa meget paa vor sidste Samtale her ude, og saa staaet ved et Dødsleje og set Døden lige i Øjnene, da bliver man alvorlig og ser ogsaa paa alt det verdslige med en Slags Ligegyldighed, alt er smaat imod det sidste Suk af et kært elsket Væsen! og man spørger sig, hvorledes man selv er, ikke sandt! og naar jeg nu sidder stille hen, da tæn­ ker jeg paa alt, jeg har kært, og saa kommer jeg ogsaa paa Dem og den sidste Tid, der gav Dem Sorg, og De spurgte mig, hvad skal jeg gøre? Nu erjeg kommen til det Resultat, at for at bevare Dem maa der findes noget at lette de mange Byrder og dog lade Dem holde alle Traadene i Haanden. - De skal være Overbestyrer­ inde og vælge en Søster, der har lige overfor Dem og Overlægen Ansvaret for, at alt gaar til, som det bør paa Diakonisse-Hospitalet. Søster Anna har for meget med Regnskaber og kan ikke undværes ved Operationer, siger Paulli, hun bør derfor ikke have mer, som virkelig er nok for den kære Søstre, da hun dog er svag; og hele Hospitalets Ansvar er for meget for hende. Saa skulde der være en Søster, der kunde modtage Folk, og De blev fri for dette Overløben af Mennesker, der jo foranledigede de Avis-Skriverier og Ubehageligheder. Berlingske havde for nogle Dage siden en for­ træffelig Artikel af Behrens, og deri siges det netop „at dømme uden at kende hverken Dem eller Sagen." De veed, hvorledes jeg kender Dem og holder af Dem og ikke vil slippe hverken Dem eller Søster Anna, men vor Diakonissesag er bleven stor og velan­ set i hele Landet , og De to Søstre have jo den største Del deri. -