DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 152 -

Nu er det paa Tiden, at De faar Lettelser i Arbejdet, hvor det kan ske uden at fortage Autoritet eller gøre Indskrænkning i Deres Stilling. Kun Hjælp, og jeg er overbevist om, at Diakonissesagen vil gavnes derved. Jeg veed, De kun vil have Diakonissesagen for Dem, derfor har jeg nu udtalt min Mening, og dog beholdt Dem som den ledende Haand, og jeg tvivler heller ikke om, at De, min kære Søster, vil snart sætte Dem ind i denne Forandring, der kun er til Deres og Sagens Vel, og tal med Grev Moltke herom og hør hans Mening og saa svar mig, og glæd mig med at gaa ind paa mit Forslag og virke som hidindtil, men paa et højere Standpunkt til vor kære Sag. Deres Dem saa hjertelig hengivne Louise." Frk. C., 22. Aug. 1889: „Deres Majestæt har gjort mit Hjerte saa godt som saa mangen Gang tilforn, ja hver Gang, hvor jeg har trængt til Trøst og Opmuntring; saa trofast og saa forstaaende som min allernaadigste Dronning altid, og selv nu i denne slemme Tid, har været imod mig, det kan aldrig vurderes højt nok! af ganske Hjerte bringer jeg min Tak derfor og kan med Glæde give Svar. Lige siden jeg talte sidst med Deres Majestæt, har den Ytring, at jeg ikke selv skulde tale med Folk, men lade det gaa igennem en anden Søster, beskæftiget mig, i Forbindelse med det Ønske at se Plejen af vore Syge end mere overvaaget. Jeg var derved kommet til det Resultat, at vel begge Dele kan forenes i een Person, og at tror, vi ere i Besiddelse af den rette Personligheddertil, naar til November faa vore 4 Søstre tilbage fra Sygehuset i V., hvor de fra Lægens Side idelig var udsat for en saa ublid Behandling, at vi maatte skride ind og tage dem tilbage . . . . Atdet endda have sine Vanskeligheder, kan ikke nægtes, thi ofte ere Folk ikke tilfredse med at tale med andre, men blive ved, at det er mig, det gælder. Dog kunne de vel vænnes dertil; men om en saadan Stil­ ling vil være holdbar for mig, tør jeg ikke sige! Naar jeg i en saadan Ordning maa føle, at Grunden ligger i mine Fejl, saa fryg­ ter jeg at mangle den nødvendige Ligevægt i Sindet til at kunne føre det igennem! allerede nu har jeg ofte Følelsen af at være den, der af alle bedst kunde udværes; kommer en saadan, daglig sig gentagende Paamindelse til, tør jeg ikke anse for givet, at jeg kan