DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 169 -

gyndt at antage en alvorligere Karakter herhjemme og efterhaanden vil trænge ind i den alm. Bevidsthed med Liv og Kraft, hvorved en bedre Tid vil oprinde for vor Sag." Frk. Louise Conrings Begravelse fandt da Sted Mandag 6. April fra Emmauskirken, med Biskop Fog og Husets Præst som Talere. Dronningen var der selv og de allerfleste af Søsterflokken, komne hertil fra hele Landet. De havde baaret hende ind i Kir­ ken; Præster bar hende ud. Men Bortkørslen skulde ikke gaa saa let. Hun havde ønsket at staa i en hvid Kiste paa en aaben Vogn — intet mellem hende og Himlen! Men Hestene skræmmedes af Klokkens vældige Slag, og paa det uvante Køretøj havde Kusken slet ingen Magt over dem. De maatte gribes, spændes fra, løses af, og saa gik det uden Klokkeklang ud af Gaarden og saa ud til Graven paa Frederiksberg Assistenskirkegaard, hvor hendes Fader og flere Diakonisser forud var jordede. Mange fattige fulgte med Sorg; hun havde været god ved dem. Men klart og inderligt, fyldt af Haab lød Søstrenes Kor: Krist stod op af Døde! Enhver indtrædende Søster maa give en skriftlig „Fremstilling af sit Livs ydre og indre Begivenheder, især forsaavidt de staar i Forbindelse med hendes Ønske om at blive Diakonisse." Louise Conring har vel næppe indgivet noget sligt i Kaiserswerth, det var jo under særlige Forhold; men vi har en saadan Skitse fra hendes Haand, skrevet i Sommeren 1876, da hun laa ved Badet Elster og vilde fortælle sine Søstre derhjemme om, hvorledes det store Hus, der nu var rejst, var blevet til fra det ganske smaa, men saa ogsaa, hvordan hendes egen Vej var blevet ført til Gerningen derved. Et kort Udtog af denne Skildring, som iøvrigt er aftrykt i Diakonisse­ stiftelsens Aarsberetning for 1890, har sin naturlige Plads paa dette Sted. „Den 1. Marts 1824 er jeg født paa Rungstedgaard (i Nord-