DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 170 -

Sjælland), som tilhørte min Bedstefader, Oberst Braém; hans næst­ ældste Datter, Hanne Christiane, havde da i ti Aar været gift med min Fader, August Georg Carl Conring, Lieutenant ved de slesvigske Jægere, født i Hannover, men siden sit trettende Aar i dansk Tje­ neste. De havde ikke før haft Børn; min Fødsel var derfor be­ tragtet som en stor Begivenhed, og jeg blev betragtet som en lille Mærkværdighed og opelsket med den største Omhu af mine For­ ældre saavel som af min Moders ældste Søster, der i sit 17. Aar, efter kort Ægteskab med Kaptajn Wedelfeldt, var bleven Enke og nu ligeledes levede paa Rungstedgaard. Skrøbelig som jeg alt fra tidligste Barndom var, behøvedes der megen Pleje for at faa mig til at trives. Da det første Aar var overstaaet, begyndte jeg at gaa, men syntes formodenlig ikke om at have den Ulejlighed og opgav det aldeles til efter mit tredje Aar, hvor der atter fødtes en lille Datter. Min Hukommelse var meget tidligt virksom: fra den Tid jeg endnu ikke var tre Aar, husker jeg aldeles tydeligt adskillige Begivenheder, og selv bestemte Personligheder, ja Samtaler, som jeg paa min Vis førte med den omtalte Tante. Hvad ondt og godt, rent og urent er, vidste jeg saa lidt som andre vel bevarede Børn paa min Alder; men desværre havde jeg en saa levende Fornem­ melse deraf, at det blev ligesom en Sky over min første Barndom." Hun sigter herved til de stærke Følelser af Tiltrækning eller Fra­ stødning, hun alt da havde overfor forskellige Personer. —Da hun var 572 Aar, fik hendes Fader, som afskediget Kaptajn, en Ansæt­ telse ved Toldvæsenet i Rendsborg; hele Familien med Undtagelse af Embedsmanden selv drog dog, saa snart Foraaret kom, tilbage til Sjælland. „Hele min Barndom igennem erindrer jeg ikke en eneste Sommer uden i kortere eller længere Tid at have været hos Bedstefader paa Rungstedgaard.« Derved bevarede hun dansk Sprog og dansk Sympathi, selv om hun fik sin meste Undervis­ ning paa Tysk; Moderen læste Fransk med hende. Med Skolegan­ gen blev det dog ikke til ret meget paa Grund af hendes skrøbe­ lige Helbred. „Den længste Tid af Vinteren tilbragte jeg gerne i Sengen, eller i det højeste paa Sofaen, og lærte derved saare lidet; dog havde jeg nok en Art Lyst dertil, naar der var noget, jeg fandt Be­ hag i, og det ikke krævede stor Ulejlighed!" Balles Lærebog kunde hun, til sin Moders Fortvivlelse, ingen Vegne komme med; med Luthers lille Katekisme var det en anden Sag, „endog til om