DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 174 -

og dog pietetsfuld! beherskede Samliv med Dronning Louise, som det meddelte Brevskifte viser os, og hvilke Forudsætninger hun bragte med til sin store Livsgerning: at skabe et Hjem for Menne­ sker af alle Stænder, hvor aandelig Næring ikke var en blot ud­ vortes Skik eller en piestistisk Tvang, men en naturlig Fornødenhed, og hvor netop denne frivillige Samling om store fælles Interesser virkede frigørende, udviklende og forædlende paa de mange forskel­ ligartede Elementer, saa at de kunde tage selvstændige Opgaver op og gøre lignende Hjem ud af Sygehuse, Opdragelsesanstalter, Fat- tiggaarde, Redningshjem, eller hvor de ellers fik deres Virkekreds. Saa er vi da i høj Grad med, idet vi læser de rørende Slut­ ningsord paa hendes Levnedsskitse: „Naar jeg som Barn tænkte paa den Tid, hvor jeg kom til at slaa ene, var det med fuld Forsagthed; aldeles uoverkommeligt forekom det mig, og med Frygt og Bæven gik jeg den voksnes Liv i Møde; svag, uduelig, jeg syntes: ubrugelig, fattig og ringe stod jeg der! hvad skulde der blive af mig? Vor Herre har viist, at han er alles Fader; han har hele mit Liv igennem særlig taget Vare paa mig! altid givet mig en Støtte, ofte gjort mit Hjerte fuldt af Fryd og Tak, og endog opfyldt min Sjæls varmeste Ønske, ved at give mig et lille Arbejde i en Del af hans store Vingaard."

Ikke mange Uger før Frk. Conrings Død var hun, lige staa- ende op af Sengen for det samme, med i et Bestyrelsesmøde paa Diakonissestiftelsen, hvis Forhandlinger bl. a. drejede sig om et Til­ bud fra en Dame i Helsingør om et betydeligt Tilskud baade straks og efter hendes Død, dersom vi vilde oprette et Rekonvalescenthjem , hvor hun og en Veninde skulde have en Fribolig. Der var set paa flere Ejendomme, ogsaa paa „Villa Augusta", hvor Dronningens Søster havde boet, men der blev dog ikke noget af Sagen. Finan­ serne stod daarligt, hvorfor Præsten henledte Opmærksomheden paa et Avertissement, hvori et mindre Sygehus bød 300 Kr. i aarlig Løn