DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 175 -

for en Sygeplejerske og en Økonoma; det maatte vi ogsaa kunne forlange af kommunale Bestyrelser, hvorimod fattige Menigheder snarere kunde trænge til Nedsættelse - et Princip, som ogsaa senere er blevet gennemført saaledes, at de Virksomheder, som holdes oppe ved private Midler, har en nedsat Takst, tilmed da Menighe­ derne jo i det aarlige Offer yder Stiftelsen saa store Tilskud. Det næste Bestyrelsesmøde, som holdtes i Hotel d’Angleterre uuder Formandens Ledelse, valgte den nye Forstanderinde , Søster Sophie Zahrtmann, fra 1. Juli; hun blev højtidelig indsat ved en Kirkefest den 10. Juli. „Det var", siger Aarsberetningen, „en Lykke for Diakonissestiftelsen, at den ikke behøvede at gaa uden­ for sin egen Kreds for at søge en Forstanderinde, men kunde finde hende i en af vore egne Søstre, der, selv en jydsk Præstedatter, havde lært Diakonissesagen at kende i større Forhold ude — ved Diakonissehuset i Strasborg, hvor hun modtog Indvielsen den 31. Oktober 1877, og hvorfra hun havde arbejdet i forskellig Gerning bl. a. i Neuchatel og Paris - og derefter her hjemme i 12 Aar havde haft en af de vigtigste Gerninger i det danske Diakonissehus som den, der tog sig af de unge Søstre." Sammen med Præsten deltog hun nu i September i Fællesmødet i Kaiserswerth, der netop fik en ejendommelig Stemning ved, at en udtraadt Diakonisse, der ti Aar forinden havde udgivet et Smædeskrift — ogsaa paa Dansk er det udkommet — over Kaiserswerth Moderhuset, som hun havde tjent, nu atter havde søgt Forbindelse med det og gjort den dybe­ ste Afbigt for sin Forseelse. Den storsindede Højmodighed, hvor­ med den fornærmede Part, baade for ti Aar siden og nu, tog den hele Sag, kunde ikke andet end give os alle en smuk Lære og et godt Forbillede. 1892 faldt Diakonissestiftelsens Aarsfest sammen ikke alene med Kristi Himmelfartsdag, men ogsaa med Kongeparrets Guld­ bryllup. Som tredobbelt skøn Fest fejredes den i Emmauskirken og Søstrenes Dagligstue. Men en saadan Lejlighed viste ogsaa ret, hvor smaat det var med Pladsen i det store Hus. Det samme Rum var Dagligstue, Spisestue og Festsal, og Søstrene kunde snart ikke faa Plads i deres eget Hus - deres hele Tal var jo ogsaa blevet næsten tre Gange saa stort, som da de flyttede ind. Aaret er derfor opfyldt af Planer og Raadslagninger om, hvorledes der kan