DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 178 - kunnet trænge igennem, valgtes nu 13. Marts Højesteretsassessor Mourier , som godt et Aar forud var indtraadt i Bestyrelsen. Straks i dette første Møde fremsatte den nye Formand den dristige, men ikke mindst ved ham heldigt gennemførte Tanke, at Diakonissestif­ telsen efter Haanden burde erhverve de Grunde, der ligger mellem Diakonissestiftelsen og Dronningensvej, da man nemlig ikke i de dem paalagte Servituter havde nogen fuld og virkelig Betryggelse imod, at der kunde opføres høje Bygninger, som baade vilde tage Solskin og uforstyrret Hygge fra vort Hospitals enestaaende Herlig­ hed — dens skønne og frie Have. Mange har undredes over, at Diakonissestiftelsen trods alle Pengevanskeligheder dog stadig købte nye Ejendomme. Jo, de maatte netop købes, som Lejligheden bød sig, og de fleste er vundne paa gode Vilkaar, selv om enkelte kunde være tilfaldet os ikke lidet billigere, dersom der var blevet grebet til i rette Øjeblik. Men de fleste Grunde havde ogsaa et Hus, der kunde bruges i Anstaltsøjemed, og som nu er med til at danne den rige Kæde af menneskekærlige Virksomheder, der om­ giver vort Moderhus, og som ikke mindre end vor Have beundres af fremmede besøgende. Nu da der ikke mere er nogen Plads i Rækken, hvor det kunde betale sig at opføre en Huskaserne, skal der andre, særlige Begrundelser til, for at Diakonissestiftelsen vil søge sine Besiddelser udvidede ad den Kant. — En anden Aarsag til Undren for Læserne af vore Beretninger blev fjernet i 1893, da det vedtoges, at Legater ikke mere skulde opføres under „Gæld" i Regnskabet; man kunde ikke begribe, at en Gave f. E. paa 10,000 Kr. blot skulde sænke os endnu dybere i Gæld. Det er sandt, at Legatet paadrager en Skyld, men her er det en Glæde at opfylde denne Skyld, f. E. at optage en syg paa Friplads, tilmed da Ren­ ten jo virkelig betaler derfor. Men hvor Kapitalen er forbrugt, ser Sagen unægtelig noget anderledes ud. — løvrigt var det et Bygge- aar ; Fornødenheder, som man længe havde følt, blev udfyldt. Sygepensionatet Sarepta forlængede sin østlige Fløj med 8 nye Værelser — om det saa havde været 80, kunde de straks være ble­ ven besatte — og indrettede en Mængde større og mindre Værelser i sin Loftsetage, som foruden for Personalet blev aabnede for Re­ konvalescenter især efter Nervesygdomme. Mange svage Damer har skønnet paa den Ro, som bl. a. ogsaa Ovenlyset giver disse Væ­ relser; det er, som man var Jorden meget fjernere og Himlen me