DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 180 - lativ for Stiftelsens indre Virksomhed og specielle Administration." Dette var endnu aldrig sket, trods forskellige Tilløb, 1868 ved Fich, 1880 ved Stein. Ved Forstanderindeskiftet i 1891 indgav Præsten til Dronningen og derefter til Bestyrelsen en Betænkning om den almindeligst anerkendte Ordning af Forholdet mellem Bestyrelse og Ledelse og mellem dennes to Personer, Præsten og Forstanderinden —uden dog at ønske Forslaget drøftet eller paa anden Maade noget foregrebet, før den nye Forstanderinde var valgt og saaledes kunde faa Lejlighed til at tale med derom. Det var naturligt, at en højt dannet Jurist som vor nye Formand følte sig kaldet til at paatage sig denne Opgave; men det blev rigtignok et fra ikke lidet afvi­ gende Grundsætninger affattet Forslag, han fremkom med allerede i sit første Formandsaar, og hvis Drøftelse optog de fleste Møder i 1894. Nært nok ligger det jo at betragte et Diakonissehus som en Samling af arbejdende Kvinder, der ledes af en Kvinde. Anderledes falder Sagen dog ud, naar man ser det som en kirkelig Institution med en Embedsgerning i Menigheden, thi da maa det have en mandlig Styrer, da maa Præsten betegne dets Forbindelse med Kirken og bære Ansvaret for dets kirkelige Virksomhed, baade negativt: at det ikke henfalder til sværmerisk eller sekterisk Lære og Skik, og posi­ tivt: at det ved sit hele Vidnesbyrd, i Gerning som i Ord, støtter den Kirke, hvori det hører hjemme. Føbe var Menighedens Diako­ nisse i Kenchreæ (Rom. 16, 1). Naar disse to liovedhensyn bliver vel afvejede mod hinanden, maa det jo føre til en væsenlig Side­ stilling af Præst og Forstanderinde, saaledes som ogsaa Kaiserswerth naturligt kom til at fremvise, da Forstanderinden de to første Gange var Præstens Hustru. Indadtil vilde saa den kvindelige, udadtil den mandlige ganske af sig selv faa Overvægten. I adskillige Dia­ konissehuse har Præsten som „Rektor" eller „Inspektor" faaet en overmægtig Stilling, som dog kan mildnes og lempes meget ved Personlighedernes Indflydelse. Men i enkelte Diakonissehuse er med Forsæt den kvindelige Leder stillet i Spidsen; saaledes Bethanien i Berlin og dets Datterhus i Darmstadt, Ludwigslust i Meklenborg og Strasborg i Elsas. Og det var, som vore Læsere vil vide, — tilfældigvis eller maaske snarere fordi det ene henviste til det andet — netop de Huse, som den danske Diakonissesag allerførst kom i Berøring med. Derfor var det ikke underligt, om visse Tendenser ogsaa hos os bøjede derhenimod. Men „Normalhuset" Kaiserswerth