DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 188 —

Omraade, bl. a. Dørlaasene, som alle kan tages fra hverandre for at rengøres. - Med Grev Moltkes Bo forhandlede Bestyrelsen om Over­ tagelsen af det af hans to Søstre stiftede „ Moltkes Sygehjem“, hvori den fandt et passende Sted til Indretning af et i flere Aar paatænkt Opdragelseshjem for epileptiske Piger, idet det tilsvarende for Drenge knyttedes til Diakonhjemmet i Nyborg, og Dr. Sell optog de voksne i sin paabegyndte Koloni Filadelfia ved Dianalund, kun en Mil fra Moltkes Sygehjem. Samtidig blev, 1. December, den første Søster sendt i Sindssygepleje til Oringe, hvor hun i et tidli­ gere Aar selv havde været optaget som Patient. Det blev Begyn­ delsen til en vanskelig, men derfor ogsaa særligt paa Diakonissestif­ telsen kaldende Gerning, som nu har 7 Søstre virkende der i en ny Afdeling, medens en lignende Styrke stilles af St. Lukas Stiftelsen i den af os ved denne Lejlighed rømmede ældre Afdeling. - Ogsaa paa Marthahjemmet, Kjøbenhavns Nørrebro, begyndtes den 1. De­ cember med 2 Søstre, Forløbere for adskillige flere, som de efter Haanden krævedes til Hjælp fra Grundlæggerne af den velindrettede Virksomhed blandt fattige Børn og deres Hjem, Kommunelærerinde Anna Sørensen og Kommandørinde Jessen f. Lyttichau, der ogsaa har indsat Diakonissestiftelsen til Arving af den hele Anstalt og dens Gerning. — Men ogsaa længere bort havde man Brug for dens Søstre. 2 Diakonisser sendtes til Thorshavn paa Færøerne, den ene til Sygehuset, den anden i Menighedspleje. Ja selv med Island knyttedes Underhandlinger gennem Biskop Hallgrimur Sveinsson og Pastor Jon Helgason, i Anledning af, at Prof. Ehlers havde paavist Spedalskhedens store og voksende Udbredelse — Theorien: Arve­ lighed, ingen Smittefare! var dengang oppe, lige modsat Virkelig­ heden — og paatalt Nødvendigheden af at bygge et Hospital for dem; men man syntes ingen at have til at pleje dem, uden at der skulde sendes franske Nonner derop. Saa laa det da nærmere, at vi hjalp her fra Danmark, samme Rige og samme Kirke. Vi tilbød uden Vederlag at modtage unge islandske Kvinder, uddanne dem til Sygeplejersker og, dersom det var nødvendigt, give dem et Par danske Diakonisser i Følge, naar de drog hjem til Arbejdet. Her blev da ogsaa i de følgende Aar uddannet ikke faa islandske Syge­ plejersker; men de derfra udtalte Betænkeligheder, blandt andet hentet fra Sprogforskellen, fik desværre Magt til at hindre Udsen­ delsen af de danske Søstre, og uden en saadan direkte Hjælp lod