DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 12 - seende, behøver jeg vist ikke at udtale, men Sagens Vel bør være det vigtigste, hvorimod mit personlige Velbefindende ikke tør gøre sig gældende. — Mine Tanker om Indvielsen var, at den kunde vorde mig til Del i Darmstadt, hvor jeg haabede, at Forstander­ inden vilde sætte mig i Arbejde, for jeg finder det i sin Orden, at ingen kan modtage Velsignelsen, som ikke har gennemgaaet nogen­ somhelst Prøve. At være Forstanderinde uden at have modtaget Herrens Velsignelse dertil, vilde jeg aldrig have Mod til; jeg kunde jo vente, til jeg kom hjem, og da, naar Værket var traadt i Kraft, indvies til dets Ledelse, men hellere saa jeg, at det skete i Darm­ stadt — — —« „Min hjertelige Bøn til Herren vil være, at Han vil give Deres kongelige Højhed Visdom og Naade til at vælge det, som er efter Hans hellige Vilje, og hjælpe mig til Underkastelse, hvad det saa maa være." Opmuntrende Tegn ser hun dog i nogen Bedring i hendes Helbred, og „i Gaar da jeg var meget bedrøvet og nedbøjet, faldt mit Øje paa det Sprog: „Den som tror, flygter ikke!"*) Maaske Herren dog bekender sig til mig, naar jeg holder ud i Standhaftig­ hed. - Deres kongelige Højhed tilgive mig, at jeg skriver saa al­ deles uforbeholdent, og unddrage mig ikke Deres Naade!" Uden at have faaet Svar paa dette skriver Frk. Conring 2den Juli endnu et Brev, i Anledning af at Frk. L. har besluttet at blive i Udlandet og saaledes ikke at ville anvende Mellemtiden til at hjælpe hende med Grundlæggelsen af Diakonissestiftelsen. Grunden til denne Beslutning søger Frk. Conring i sin Person og mener derfor, at den vilde forandres, dersom Prinsessen vilde opgive hende og antage „et mer z fermt og kraftigt Menneske." „I lige Grad bedrø­ vet og beskæmmet har denne Erklæring gjort mig - jeg kan idet- mindste kalde det saa, da jeg ved at spørge frem og tilbage fik det ovennævnte Resultat ud af det —; jeg mener saaledes at maatte an­ tage, at jeg fra først af har været i Uret ved at paatage mig Ud­ førelsen af dette Arbejde, at jeg har overvurderet mig selv — uden at vide eller ville det —, at vor Herre derfor ikke vil bruge mig og tilkendegiver det netop her, hvor jeg ventede at se min Kaldelse stadfæstet og at blive dygtiggjort til denne gode Gerning. Hvor

*) Saaledes (rigtigere) oversat af L uther: Es. 28, 16.