DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 15 -

ningstid, da jeg i Forvejen havde overvejet alt, og Sagen stod saa- ledes for mig, at jeg vilde se Guds Vilje i den Beslutning, Deres kongelige Højhed maatte tage, og aldeles rette mig derefter; jeg er derfor i Dag ubeskrivelig glad og taknemmelig for Udfaldet, som det er blevet, og overgiver mig med fuldt Hjerte og de Kræfter, Herren maatte forunde mig, til denne Hans Tjeneste. Vel er og bliver det beklageligt, at jeg er et skrøbeligt Menneske og mere en passiv end en aktiv Natur, men desto forstaaeligere maa det derved blive for enhver, at det ingen menneskelig Gerning er, men at Æren og Takken maa tilkomme Herren, naar det kære Foretagende lykkes; og for Øjeblikket frembyder der sig jo ingen Personlighed, som var bedre skikket dertil end jeg." Herved kommer hun ind paa, hvad Prinsessen har skrevet om hendes Landsmandinde, som nu havde opgivet Tanken om at hjælpe hende. „I Hovedsagen vidste jeg dog, at vi var enige, og i de Ting, vi ikke var det, tænkte jeg under­ tiden, at Retten muligvis var paa hendes Side, hvorfor jeg kun med al Sagtmodighed har forsvaret min Mening." — — Tanken om at faa en Hjælperinde fra Sverig ,;er mig til lige saa stor Glæde som Beroligelse; jeg tror, den maa have været baaret omkring af en god Engel i denne Tid, thi ogsaa i min Tanke var den opstaaet.*) Der er overalt gaaet mange Tanker gennem min Sjæl i den senere Tid, deriblandt om det dog maaske var rigtigt, at jeg tilbragte nogen Tid i Kaiserswerth? Den varmeste Impuls til denne Idé modtog jeg ved en højst elskværdig ung Irlænderinde, som tilbragte et Par Dage her og havde været 3/4 Aar i Kaiserswerth**); hun gav mig et saa godt og klart Billede af Livet der, at jeg igen har faaet Mod til at være der nogen Tid, om Omstændighederne skulde føre det med sig. Jeg mener nemlig, at det vel ikke er vist, at jeg allerede til 1ste August kan modtages i Darmstadt, og hvis ikke, da var jeg omtrent husvild; at blive længere her vilde være Tidsspilde. Skulde jeg først senere eller muligvis, hvad jeg dog ikke tror, slet ikke kunne optages i Darmstadt, da mener jeg ogsaa deri at se en Sty­ relse af Herren og at burde banke paa i Kaiserswerth." Hun vil nu anlægge Strasborgs Søsterdragt, der omtrent er ens med Darm-

*) Der kom virkelig straks fra Begyndelsen en svensk Diakonisse, Søster Ada Terserus herned til Hjælp. **) Agnes Jones, „Fattiggaardenes Heltinde .

Made with