DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 20 - fordi jeg befandt mig ilde, men nu er jeg, Gud være lovet, atter som naar jeg har det bedst." - Efter at have anbefalet Jærnsenge tillige med Møbler af poleret Grantræ, som hun har set dem der, og forelagt et Par medsendte Forklædemønstre til Valg fortsætter hun: „Der er en Ting, jeg slet ikke kan komme ud over: Titlen Oberinde!*) Jeg kan slet ikke bringe den i Overensstemmelse med Mt. 23, 8 - 11; den forekommer mig som en verdslig Tilsætning, som en skærende Dissonans mellem de blide og ydmyge Toner, der maa bære det hele; det saarer mig at høre den og er mig ube­ hageligt at udtale den. - Den 19de i næste Maaned helligholdes Stiftelsens Aarsdag, og tre Diakonisser blive indviede; det sker altid paa samme Dag. Jeg maatte altsaa blive det alene til Foraaret, om jeg skal blive det her, hvilket jeg tror ret gerne vilde ses, men omtalt det har jeg endnu ikke. For det nu snart forløbne første Kvartal har jeg betalt Kostpengene, men vil vente med at gøre det for næste, førend jeg hører fra Deres kongelige Fløjhed, om jeg skal blive her, hvilket vilde være mig kært; dog drager jeg ogsaa med den største Beredvillighed til hvilket af de andre Fluse, der maatte anses for hensigtsmæssigt for min videre Udvikling. Vor Herre veed, at jeg tidlig og sildig betler om Hans Hjælp til at blive dygtiggjort til al god Gerning, og om Helbred til at taale og over­ komme det altsammen. Anbefalende mig til Deres kongelige Højheds overbærende Naade allerundernanigst Louise Conring." Under 5. Novbr. 1862 svarer hendes høje Beskytterinde: „Min Tid og mine Tanker har været til den Grad opfyldt af forskelligt, at jeg ikke har kunnet skrive før, omendskønt Tankerne ofte vendte sig til Dem og Deres velsignede Kald, der efter mit Besøg i Kaiserswerth vinder mer og mer min Interesse. Først og fremmest modtag min Tak for Deres Lykønskninger til vor store Glæde at se vores elskede Barn saa lykkelig som det vel er mulig, *) I nærværende Gengivelse er det tyske Oberin oversat ved det vel­ kendte „Forstanderinde". Prinsesse Louise foreslaar i sit Svar at kalde hende „Moder", hvilket Navn man dog hos os næppe uden Grund har været betænkelig ved paa Forhaand at tillægge et Embede, selv om det bør føres i moderlig Aand.