DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 24 -

Foretagender med Held og Lykke i enhver Retning. Intet Øjeblik har jeg frygtet, at den Idræt, hvilken jeg er saa lykkelig at være interesseret i, skulde blive fortrængt og forsømt ved de mange andre nærliggende Interesser; jeg veed, at ogsaa denne er en Hjertesag, og tiltror Deres kongelige Højhed at omfatte det ene som det andet med moderlig Kærlighed og Omhu, og denne Tro giver mig Fri­ modighed til at udtale mig uforbeholdent om alt, hvad der angaar Diakonissesagen. En Bestyrelse, om kun for en Ordens Skyld, er vel nok nødvendig! og Kammerherre Classen vil vist være et værdigt og virksomt Medlem; Biskop Martensen har jeg ogsaa antaget, skulde være Deltager? og det samme har jeg haabet om Stiftsprovst Paulli? At have en Læge i Bestyrelsen *) anser jeg ikke for raadeligt (og ingen Diakonisseanstalt gør det!); de Herrer tage kun Hensyn til de sanitære Forhold, og i alle andre ere de i Vejen, de se kun med det legemlige Øje, og Aanden, som skal styre Haanden, fornemme de ikke. Det synes mig, at de lettest maatte vindes for Sagen ved at give enhver Lejlighed til at gøre sig bekendt med Anstalten paa samme Maade som i Strasborg: at Anstaltens Læge kun behandler de Patienter, som ikke foretrække at blive det af deres egen Læge**). Dr. Rosen eller Professor Lehmann vilde jeg gerne have som An­ staltslæge, tror jeg; men hvis Deres kongelige Højhed dog vil have en Læge i Bestyrelsen, da antager jeg, at Christensen er den eneste, der nogenlunde egner sig dertil? — — — At Bestyrelsen har mange Medlemmer, er næppe ønskeligt; dog vilde jeg gerne, at der var nogle elskværdige Damer deriblandt." Hun nævner to Grevinder og en Kammerherreinde; og dernæst: „Frk. Barner, Stiftsdame i Vallø, vilde i alle Henseender passe sig dertil, hun er Forfatterinde af det Skrift, Biædel har udgivet, men det skal maaske være en Hemmelighed; hun er en rigt begavet og elskelig Sjæl, opholder sig i Blædels Hus i de sidste Aar. —Uden arbejdende Kræfter kan *) At Lægen skulde have sin fulde Ret og Stilling paa Hospitalet, var jo selvforstaaeligt. I Grundbestemmelserne af 8. April 1866 blev det dog fastsat, at en Læge skulde være Medlem af Bestyrelsen, og ved en Ændring i disse af 1880, at Overlægen skulde være dette Medlem, hvilket dog atter bliver udeladt i 1913. **) Dette Princip blev heller ikke indført paa Diakonissestiftelsen; for unge Læresøstre bliver det forvirrende at have med mange forskellige Læger at gøre.