DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 27 -

bør ses efter, førend det begynder, og tænkte sig, at vor Bryllups­ dag skulde det træde i Værk, 26de Maj. Det vilde jo passe Dem at besørge meget selv, og saa indretter hun det bestemte af Møbler og Indbo, Frk. Zahrtmann*) giver, og det manglende tilføjes da efter Deres Ankomst. Ligeledes Damer har jeg tænkt mig at vente med, indtil det er i Gang - hvortil nu, inden vi er lidt videre? Disse tre Herrer er ogsaa kun provisorisk og kun for at danne et lille Støttepunkt. Lægen maa dog vindes derude, og en af Byen, som kommer i Besøg. - Gud sende os kun Taalmodighed og Kraft at stride i Begyndelsen, saa gaar det nok med hans Hjælp. Tænk bare, hvad de Nonner vinder Terrain i den fremmede Bund. - Børn mente jeg kun: syge i Pleje, ikke til Antagelse; dertil har jeg mit Stift**), der gaar meget godt. Vender De hjem som Diako­ nisse? Behøves det, at De bærer Dragten, inden De tiltræder Værket? Jeg vil nødig trække Øjnene først paa det Ydre; forstaar De mig?" Frk. Conrings Brev den 6te Februar søger Trøst hos Prin­ sessen i Anledning af to for hende bedrøvelige Efterretninger hjemmefra, nemlig at der til Sognepræst i Frederiksberg Sogn var beskikket en Mand, som hun slet ikke kan tænke sig som Anstaltens Præst, og at der paatænkes optaget i dens Bestyrelse en Person, om hvem hun ikke tror, „at han kan have de Gaver, som udfordres ttl at fremme denne Sag, heller ikke er man vant til at se hans Navn i Forbindelse med de Foretagender, der har Guds Riges Ud­ bredelse til Øjemed."***) Derimod er hun glad over Stiftsprovst Paullis Indtrædelse i Bestyrelsen - deri har hun dog „een Lyspunkt, som Øjet kan dvæle vedmed Velbehag." - Saa kommer hun til et Punkt, hun „altid harondt ved at berøre", ogsom hun derfor fristedes til at komme frem med ad en Omvej, „men den Tillid, jeg skylder Deres kongelige Højhed, bragte mig til at afstaa herfra *) Frk. Vanda Z., gift med Grev Danneskjold-Samsøe. **) Louisestiftelsen ved Sorø, som var blevet aabnet 3. Juli 1862. ***) Den sidste Udnævnelse blev afværget, vistnok ved hendes Ind­ sigelse; den første takker vi nu for, thi at Frederiksbergs Sognepræst havde faaet Præstegerningen ved Diakonissestiftelsen som et lille Tillæg til sin Embedsvirksomhed vilde paa Forhaand aldeles have forrykket Diakonisse­ stiftelsens kirkelige Stilling og hindret dens fremtidige Udvikling.