DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913
- 39 -
Sin Takkefest for det første Aar vilde Huset holde i Frede riksberg Slots Kapel, hvis Prædikestol siden kom til at smykke dets Kirke. Dronningen skriver: „I Kapellet vil De fejre Festen, og det finder jeg smukt. Jeg har forhørt mig om Stole og skal snarest muligt give Svar om, hvad der er. . . . At De tog saarede, er jo efter mit Ønske, og Gudsvelsignelse være med Dem! Jeg næsten misunder Dem Deres Frihed at pleje de herlige Folk. Deres Louise, som ofte er hos Dem i sin Bøn." Og efter Festen: „Højtideligheden var ret vellykket, kun lidt for megen Sang, som ikke var godt nok sungen. Talen var ret god, fandt jeg, efter som hvad jeg hørte*). Ogsaa jeg takkede Gud for hans Bistand i dette første Aar og anbefalede ham det videre, som jeg anbefaler os alle til hans Naade i denne skæbnesvangre Tid for det elskede Fædre land. Mit Sind er meget bekymret, bed for os og for Retfærdighed. Deres Louise." Snart følger en, uden Tvivl ret fornøden og velkommen, Trøste billet (25/6 64): „Min kære Søster Louise, tab ej Modet og siig Dem, som jeg saa ofte maa sige mig selv: Vil Herren ikke staa dig bi i et eller andet, jeg foretager mig, da er det for noget godt , og vi maa da som altid sige: Ske din Vilje! det er bestandig i mit Hjerte og paa Læben. . . . Deres trofaste Louise." Og dog kunde Dronningen vel allermest selv trænge til Trøst: „Jeg kan desværre slet ikke komme ad Deres Kant i Sommer, stedse meget sørgeligt nyt, og trænger meget til Deres Bønner. De saa lidt daarlig ud; skaan Dem noget og tænk, dette er kun Be gyndelsen; De maa have Kræfter til Fremtiden. I mine Tanker dvæler jeg ofte i Deres Nærhed; det er som en Tilflugt til aandelig
*) Dronningen var alt da ikke lidet tunghør.
Made with FlippingBook