DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 41 -

ængstelig, er jo blot uvant at rejse, og han vil selv have saa godt deraf legemlig og aandelig, at jeg aldeles ikke har nogen Skrupler over at skrive, at det er en hellig Pligt; jeg lover ham, at naar han kommer hjem, vil han takke mig, at jeg overtalte ham til at give sig denne Adspredelse, for andet er det ikke; og jeg kender godt hans nuværende Følelse over Tanken; jeg kender den af Er­ faring, men fortrød aldrig at have overvunden den. Efteraaret siger intet i det Klima derovre; Rejsen er to Dage, det er jo intet. Ud­ gifterne heller intet for ham eller for Dem; det tør ikke holde os derfra; som sagt, det er afgjort. Jeg haaber, dette Brev vil fjerne alle hans Skrupler, og at han betragter det som en Pligt; det letter ethvert Foretagende, om end nok saa svært, og som sagt, han vil takke mig derfor ved Hjemkomsten." Brevet har gjort sin Virkning. Dronningen ihar rigtignok paa den Tid ikke Lejlighed til at modtage Pastor Fich, men skriver til Frk. Conring: „Jeg haaber, han ikke skal fortryde, at jeg kaldte Rejsen en Pligt, som han efterkommer. Lev vel og hils de gode Folk og lad dem indeslutte vort Hus i deres Bønner." Pastor Fliedners heftige Sygdom og paafølgende Død, som indtraf den 4de Oktober, hindrede Sammenkomsten i Kaiserswerth °§ gjorde dermed en Ende paa Bekymringerne i den Anledning — »en praktisk Forklaring" - skriver Frk. Conring - „af den gamle sandfærdige Tekst, at Herrens Veje og Tanker ikke ere vore! men saa have vi netop deri ogsaa Trøsten, at de ere saa meget højere, som Himlen er høj over Jorden." Under 24/n 64 staar der i Brev fra Dronningen: „Siden jeg skrev, er saa meget sket, at det forekommer mig, at mange Aar er gaaet over mit Hoved. Og De har ogsaa tabt meget, baade der og her, og deriblandt Stifteren af Diakonisserne! det gjorde mig formelig ondt, og besynderligt nok akkurat den Dag, han vilde samles med dem alle*)! Jeg beklager, at Pastor Fich ikke lærte ham at kende; en saa sjælden Mand havde styrket ham og givet ham Kraft og Mod at trænge gennem Marv og Ben; hans Bekendtskab vil stedse høre iblandt mine interessanteste. Jeg ærer agtei slig konsekvent fremadskridende Kurakter og beundrer den — dertil den kristelig fromme Aand. Han talte endnu om vort

*) Mødedagen havde været fastsat til den 4de Oktober.