DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 53 -

paalæggelse og Bøn, og dette betragter De som den rigtige Hand­ ling; derefter holder han fra Prædikestolen sin Tiltale til dem og beder Herren velsigne dem i deres møjsommelige, men velsignelses­ rige Gerning. Er dette dog ikke lige saa højtideligt og opmuntrende for Dem? — Jeg veed ikke, om De vil være tilfreds med denne min Anskuelse om Sagens Ordning paa denne Maade, og tror, at denne passer bedre til de øvrige kolde Former i vor Landskirke, der jo blot bestaar i Talen. Og da en Handling med Haandspaa- lægning kun er ved Sakramenterne og ved Konfirmation, hvor Børnene ikke engang knæler! da frygter Biskop Martensen for, at dette fik Præget af noget ganske særegent, og desværre den kirke­ lige kraftige Frihedsaand for den rette Tro og aabenbarlige Frem­ træden deraf, denne har været saa overgroet af Ukrudt, at den endnu ikke tør bryde helt frem, men det kommer, og vort lille Hus skal med Guds Hjælp bidrage sit dertil, i Tiden at have ydet et Støvgran til den store Bygning og dens Mester." At Frk. Conring ikke kunde være tilfreds med den foreslaaede Form, vil man let kunne tænke sig. Hun maa gøre Bemærkninger fra det Synspunkt, hvorfra hun ser Sagen „som Søstrenes nærmeste For­ mynder". „At Deres Majestæt af Hensyn til Biskoppen nødig for­ langer noget af ham, som han ikke gerne yder, forstaar og ærer jeg naturligvis! men skulde ikke Biskoppen selv faa et andet Syn paa Sagen, naar han blev opmærksom paa, at den har et Krav paa hans Godhed, fra det Øjeblik han blev Medlem af dens Bestyrelse, og at det altsaa ikke er som hindrende og indskrænkende, men som befordrende og omfredende hans Stilling er til den? Skulde han ikke forstaa, at det at have indladt sig med Sagen indbefatter den Konsekvens at tjene den, saaledes som den er, og bør være, uden at ville moderere den efter forudfattede Begreber? Jeg kan næppe tro, at Biskop Martensen vil ønske at give Diakonissegerningen blandt os en fattigere Skikkelse, end den alle Vegne i Udlandet fremtræder med; og for at dette ikke skal ske, frem for alt: til at bibringe Menigheden det rette Begreb om, hvad en Diakonisse er, synes mig den fuldstændige Indvielse, foretaget i dens Forsamling, et saare naturligt og virksomt Middel. . . . Havde vi selv et Kapel eller en meget rummelig Sal, vilde jeg ikke holde paa Kirken, men at foretage Højtideligheden udelukkende i den huslige Kreds, det kan jeg aldrig holde for rigtigt."