DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 59 -

Deres Majestæt kender, og en lille Søster Ellen (Sass) fra Lolland, maa drage derhen! jeg vil savne dem smerteligt her hjemme, men Moderhuset maa -altid bringe det Offer at overlade sine bedste Kræfter til Filialerne" — et uegennyttigt Princip, men som unægte­ lig kan have sine Farer for Moderhuset selv. For Tjenestepigehjem­ met var det i alt Fald ikke til Skade. Det bliver et godt og gavn­ ligt Arbejdsherberg, hvor de optagne ved deres Arbejde tjente Stør­ stedelen af deres Ophold, indtil de kunde finde en ny Plads. — „For Pigehjemmet, hvor jeg sidder og skriver dette (6. Maj 1868), have vi paatænkt den Forandring at lade S. Käthe (der i Efteraaret forlod os paa Grund af uafbrudt Sygelighed, men som efter den Tid har været rask) komme tilbage og derhen for med S. Ellen at dele det egenlige Arbejde, der ellers bliver for meget for den Lille, saaledes at den ene af dem har Vadsken i den ene Uge med eet Hold Piger, medens den anden har Tilsyn med Køk­ kenet, Husgerningen og Syningen, saa baade Søstre og Piger altid møde med friske Kræfter til Sjæl og Legeme, hvorved det hele vinder. S. Anna faar derved ogsaa mere Tid fri, baade til Gavn for os og hendes videre Uddannelse til Apothekerske . . . og naar vort nye Hus er bygget, maa vi jo have en færdig Apothekerske, der saa igen kan oplære en anden." — „Vort nye Hus"; dertil vender Tanken stadig tilbage, ogsaa ved en Tak til Dronningen for en Kørestol til syge: „jeg anser den tillige som det første Inventar, der er skænket til vort tilkommende Moderhus . . . O, at vor kære Herre vilde kalde ret mange Søstre og sende os dem! dertil trænge vi allermest." Sandheden deri føler vi, naar vi i en Billet af 26. Maj læser: „Hvorledes vi paa Lørdag Kl. 2 (til Aarsfesten i Frede­ riksberg Kirke) alle seksten kunne komme i Kirke, indser jeg endnu ikke; dog haaber jeg, det skal gaa." - De smaa Forhold, hvor For­ standerinden gaar fuldt med i Arbejdet, erkender vi ogsaa af føl­ gende Brev: 4. Juli 1868. „At Deres Majestæt har haft den Naade at sende Kammerherre Rosenørn Rejsepenge til mig, har jeg rigtignok allerede for omtrent otte Dage siden erfaret med inderlig Taknem­ melighed, men dog har det ikke været mig muligt at give min Tak Ord, fordi al Tid og alle Kræfter have været optagne af en Patients Pleje: vor kære lille Frk. Broch, som næsten havde været