DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 65 -

videre skulde beholde den halve Løn. Med Hensyn til hans Efter­ følger „er det senere (efter Afsendelsen af hendes forrige Brev til Dronningen) faldet mig paa Sinde, at jeg intet har sagt om Pastor Knudsen, der dog ikke er den,jeg omtalte som from, men svag; det maa have været E., Knudsen vil jeg af hele Hjertet takke Gud for, han er en saare betydelig Mand, kun det ydre er ikke behage­ ligt; det er ham, som jeg fortalte Deres Majestæt om, at ved en af hans Bibeltimer en Søster var holdt tilbage, som ved Paavirkning fra andre havde været i Begreb med at gaa fra os. — Hvad der saa stærkt har bevæget mig i denne Sag, er selvfølgelig Tanken om det Indtryk, som Afskeden kan gøre paa P. F., og den Forundring, som den vil fremkalde hos ham og hans Kone. Smerteligt er det mig jo desuden at have maattet være saa væsenligt medvirkende dertil, noget jeg kun har overvundet mig selv til, fordi jeg holdt det for Pligt, men som jeg nu hører, at alle i Bestyrelsen, med Undtagelse af Kmh. R., fortænker mig i og gør mig Bebrejdelse af. Naar en Ting er kommet til at staa for mig som nødvendig, da mener jeg, den og maa føres igennem, og muligvis bliver jeg da for hensynsløs, det veed jeg ikke, men formodenlig har jeg ogsaa denne Gang været det, som er mig en usigelig stor Sorg." For at hjælpe og trøste Familien beder hun Dronningen ved Henvendelse til rette Vedkommende skaffe den „Jægerhuset" ved Rungsted til gratis Sommerlejlighed. Det lykkedes ogsaa - nemlig ved at Dron­ ningen betalte Lejen, hvorover Frk. C. i et senere Brev ytrer sin levende Taknemmelighed: „jeg tror ikke, at nogen bevist Naade har været mig til sandere og renere Glæde end denne mod mine kære bedrøvede Venner." Ogsaa siden bevarede Frk. Conring et trofast Venskab med den prøvede Mand, hvis Navn oftere forekommer i hendes Breve til Dronningen, gerne i Forbindelse med et Embede, som han søgte, ligesom hun ogsaa stadig, saa vidt hun kunde naa det, skif­ tede Breve med ham. I et Brev af 27. Aug. anmodes Dronningen om at paavirke Kultusministeren til at give Pastor Knudsen af de til Rejser be­ stemte Midler, for at han kan besøge Kaiserswerth; „uden et saa- dant Hensyn som det til Deres Majestæts Ønsker vil der intet være at haabe, da han ikke har et godt Øje til Pastor Knudsen." 5