DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 82 -

Frk. C. 1. Nov. 1872: „Gamle Fru Stein har foræret os en stor smuk Kalk og Patena „til Kirken i det nye Hus«, med Ønsket at den snart maa blive bygt, og dette Ønske bliver alt mere le­ vende og inderligt for os her i Huset, som i Søndags vare Vidner til, at Præsten fik ondt af den slette Luft, som de mange Menne­ sker i det snævre Rum fremkalde! og nu, vore Bibeltimer begynde, har jeg den Sorg, at vi maa udelukke alle fremmede fra at høre dem, da Heden om Aftenen er endnu værre end om Dagen ved Gudstjenesten. - At Stoltenberg er bleven Ridder*), ser jeg med Tilfredsstillelse! maatte han nu føle sig tilskyndet til igen at gøre noget for os, og vor Kirke! I Stockholm indvies vel i disse Dage Diakonissestiftelsens store, nye Kirke! Jeg er glad ved enhver Kirke, der bygges til Guds Ære, og misunder ingen, men inderligt er Længselssukket alligevel! Allerunderdanigst Søster Louise." Dronningen, Fredag 8. Nov. 1872. „Først i Dag kan jeg svare Dem, kære Søster Louise, og kun sige, at der slet intet Hus endnu er til**), at Dronningen naturligvis er græsk Confession, og at der skulde optages alle Slags, og at Dronningens Maal herved er, at der burde opdrages Plejersker for syge. Præsten er Luther­ aner og tysk, og talte med mig om det ønskelige i at have slige Søstre. - Men jeg ser, at De frygter,***) og derfor er det bedst at svare, at jeg ikke kunde tilfredsstille Deres Krav paa Sikkerhed i enhver Henseende, da jeg ser for mange Kampe for dem i et Land, hvor alt er tilbage. — At Dronningen vilde understøtte dem, veed jeg; men alligevel uden stort Mod og overordenlig Kraft gaar det ikke. — Jeg kommer til noget andet. Kan De laane mig en god Plejerinde paa en 8 eller 14 Dage i nærmeste Tid for at være hos min lille engelske Kammerjomfru, der taler fuldstændig Dansk. Hun har en Svulst i Nakken, som skal opereres paa Amalienborg. Conferensraad Lund behandler hende, og da jeg ønsker, at hun bliver godt plejet, har jeg valgt en af vore Søstre dertil, om De

*) Ikke ganske uden et Vink i et foregaaende Brev. **) Det paatænkte »Diakonissehus« i Athen. ***) For at sende Søstre til saa fremmed et Sted.

Made with