591962760

Omkostningerne, ca. 400.000.000 Rm. Og saa gik det Slag i Slag med Avisindlæg fra forskellige Sider, derib land t fra den senere Handelsm inister O. B. Muus, som sæ rlig havde sine Interesser k n y ttet til de industrielle Anlæg inden for Friliavnsom raadet. F r ih a v iiN s it o i’it'sn ia a le t I R i g s d a g e n . A llerede i December 1886 Havde im idlertid E tatsraad Juel stil­ let en Forespørgsel i Folketinget til Indenrigsm ini­ steren og Finansm inisteren om Anlæg af et F rilag er og en Frihavn. Han pegede paa den Fare, Nord- Ø stersøkanalen kunde komme til a t rumme, ved at hele den Mellemhandel, som hidtil var gaaet over København, flyttedes til f. Eks. Kiel. Finansm iniste­ ren, Estrup, tog ham paa O rdet og frem satte i Okto­ b er 1887 i Folketinget et Forslag til Lov om Anlæg af et F rilag er ved Søndre Toldbodplads, gaaende ud paa et Køb af to Ejendomme ved Toldbodvejen og desuden en Bemyndigelse til at anvende indtil 10.000 Kr. til Udarbejdelse af foreløbige Planer, for saa vidt der i en næ r F rem tid m aatte kunne tilvejebringes en Frihavn paa et passende Sted, hvortil der muligvis turde væ re Udsigt, og hvorved en Del af den H an­ delsvirksomhed, som var k n y ttet til Frilageret, for­ mentlig vilde fo rtræ kk e til F rih avn sterrito riet, saa man vilde kunne nøjes med et noget ringere Areal

lægget af en Frihavn ved København under Forud­ sæ tning af, at en Del af det Københavns Havn tilhø­ rende Land- og V andareal ved K alkbrænderiet b e­ nyttedes hertil. I sit Svar, der blev afgivet otte Dage senere, ud talte Komiteen, hvis Form and var C. F. Tietgen, at den m aatte anse et A real paa 16.000 m2 ved K alkbræ nd eriern e for at væ re en saadan m indre, isoleret og fra den æ ldre Havn forholdsvis fje rn t b e­ liggende F rihavn, at det var saare vanskeligt a t an ­ give, hvilken Betydning den vilde kunne faa for Handelen. Det var i hv ert Fald et helt andet og mere om fattende Anlæg, man havde haft for Ø je i hele den lange A arræ kke, hvor K ravet om en F rihavn havde lydt. Komiteen kunde ikke fravige sin oftere udtalte Anskuelse, at Maalet burde væ re at forsæ tte Bolvæ rkslinien i den gamle Havn og ud over Nordre Toldbod p aa hele Linien indtil K alkbrænderihavnen. Desuden ud talte man sig med Styrke for, at den end­ nu tilbagevæ rende Del af Skibsafgiften (Afgiften for Indgaaende i udenrigs Fart) m aatte blive ophævet, uanset om der kom en Frihavn, og naar denne blev aabnet. T ietgen havde allerede paa Handelsmødet i 1885 med Tal og anden Bevisførelse sandsynliggjort, at den frygtede optræ kkende F are for Københavns Han­ del ved Gennemførelsen af Nord-Østersøkanalen for

det første ikke var saa stor, som man gerne vilde puste den op til, og for det andet kunde v irk ­ somt bekæmpes ved at gøre Kø­ benhavn til en billig, fri Havn, ikke ju st til en Frihavn. Ingers- lev optog Tanken, a t man kunde forbinde begge Krav, saaledes at man fik Havnevæsenet til at an- lajgge en F rihavn og lod Havne­ afgiften bo rtfald e for hele Hav­ nens Vedkommende samtidig med, at den nye F rihavn aabnedes for alm indelig Benyttelse.

„ K o b e n li a v li s o v e r — H a m ­ b o r g a rb e jd e r** . — Ved Siden h eraf var der opstaaet en ihæ rdig og maalbevidst Agitation for en snarlig Gennemførelse af en F ri­ havnsplan. I 1887 udkom Peschcke Køedts Piece: „Tolden og T id er­ ne" med dens bekendte Slagord: „København sover — Hamborg a r­ b ejder", i hvilken han paapegede den hanseatiske F ristads Overens­ komst med det tyske Rige, i K raft af hvilken Hamborg gik ind i det tyske Toldforbund, men til Gen­ gæld fik Ret til at anlægge og be­ holde et for de største Skibe til­ gængeligt told frit Territorium med tilstræ kk elig Operations­ plads, selv om de mest vidtgaaen- de Forventninger om Irafikk en s Udvikling skulde blive realiseret, altsaa en Frihavn, til hvis Anlæg Riget skulde svare Halvdelen af

Det var en yndet Søndagsfornøjelse for Københavnerne at aflægge Besøg i Frihavnsbassinerne, før Vandet blev lukket ind.

16