591962760

Frihavnens Administrationsbygning

V e r d e n s p r o s s e n s I t e s o g . T i e t g e n o g G l i i c k - s t a d t f o r s o n e s . Den udeblevne Reklame for den nye Frihavn fik A aret efter sin E rstatning ved et Besøg af Journalister fra Verdenspressen, som var kommet op til den festlige Indvielse af Kejser Wil­ helm Kanalen. Tietgen lod paa denne D. F. D. S. mange Skibe lægge ind til F rih avn skajerne, saaledes at det syntes, som om Frihavnen allerede var i trav l Virksomhed. Der var dog enkelte Jounalister, der ud­ talte deres Fo rundring over, at de saa Masser af Skibe, men ingen Varer. K ajer og Pakhuse var jo tomme. Om denne Gestus fra Tietgens Side udeluk­ kende skyldtes Hensyn til Landets Prestige eller an ­ dre G runde spillede ind med skal væ re usagt, men det er givet, at han allerede i Forsommeren efter- haanden var blevet Genstand for Pression fra mange Hold i F rihavnens Favør. Den danske Hovedstads Havn var selvfølgelig i Udlandets Ø jne en Enhed, og kom dens nyeste og bedste Del til at ligge u b enyttet hen, vilde det Vanry, Københavns Forretningsliv d er­ ved udsattes for, overhovedet ramme dansk Handels og Skibsfarts Prestige. Vekselmægler Th. Schiøler, der kendte baade Tietgen og G liickstadt ud og ind, fik i September arra ng eret et Møde mellem dem i Tietgens Værelse paa Børsen. Den 2. Oktober kom der en officiel Meddelelse om en Overenskomst, der gik ud paa, at fra 1. Janu ar 1896 vilde F rag tsatsern e for Godsforsendelser med D. F. D. S.’s Skibe paa alle Ruter være de samme til og fra K jøbenhavns F ri­ havn som til og fra Toldhavnen. D. F. D. S. vilde fra

værkspengene, havde Ret til at udføre alt A rbejde om Bord i Skibene, fik i 1894 paa Trods af Komiteens Modstand sin egen autoriserede Vejning og havde endelig bedre og billigere Jernbaneforbindelse. G liickstadt for sit Vedkommende havde lige fra først af k la rt indset, at Navnet „Frihavn" til en Be­ gyndelse ikke kunde væ re nogen Realitet, men et Fanemæ rke, en Reklam e for København i Udlandet. Dens Fo rtrin skulde først og fremmest bestaa i dens Beliggenhed, dens Modernitet, dens Evne til at tjene Mellemhandelen og Om ladningstrafikken. Men han forstod fuldt vel, at skulde Frihavnen blive en fra alle Sider uom tvistet Succes, skulde den bringes til at fungere efter Bestemmelsen, saa maatte det være ved, a t den blev g jo rt til Udgangspunkt for ny Han­ del, ny T rafik, ny Eksportvirksomhed. Og den maatte skabes, hvor sto rt A rbejde det end m aatte koste. Det v ar Skabelsen af nye Dampskibslinier, særlig oversøiske, som G liickstadt i saa Henseende først og fremmest m aatte tage Sigte paa. Det var Aabningen af en Rute paa New O rleans, der dengang stod først paa Dagsordenen, og der maatte handles meget h u r­ tigt. hvis ikke D. F. D. S. skulde komme i Forkøbet, hvilket vilde b etyd e et Minus for Frihavnen, den, Tietgen og alle hans Selskaber ligefrem blokerede. Det lykkedes G liickstadt at komme først og i Sep­ tember 1895 at faa s ta rte t et Aktieselskab, der med C. K. Hansen som korresponderende Reder skulde overtage en m aanedlig Forbindelse d irek te mellem Frihavnen og New O rleans.

24