591962760
Naar et Skib ventes fra en oversøisk Plads, ligger Sejlerne parat til at fordele aen store JL.ast ui ae minuro nuvne
saimne T idspunkt eller tidligere aabne regelmæssig F a rt mellem Frihavnen og New O rleans, eventuelt and re oversøiske Havne. Det med dette Form aal paa Foranledning af F rihavnsselskabet dannede Damp skibsselskab havde besluttet at opløse sig. V e k s l e n d e T i d e r . Da 0 . K. blev grundlagt i 1896 med Støtte af Landmandsbanken, var der saaledes to store Selskaber, som sendte Skibe til Frihavnen, og i Løbet af faa Aar viste den stadig voksende U dnyt telse af F rihavnen Berettigelsen og Nødvendigheden af dette Anlæg, og F rihavnsselskabet maatte sn art sk rid e til Udførelsen af nye Byggeforetagender. Under den forrige V erdenskrig steg T rafikken ko lossalt, og i Forventning om større Handelsomsæ t ning over Københavns Havn, n aar den var til Ende, foretoges forskellige Udvidelser, hvorefter Frihavns- te rrito rie t forøgedes med forskellige Nord for F ri havnen væ rende tidligere opfyldte A realer — d eri blandt det nedlagte K alkbræ nderifort — af tilsam men 3,07 ha samt den 9,7 ha store Landvinding om k ring det nye 9,5 m dybe Kroneløbsbassin. Disse Udvidelser udførtes for selve H avn earb ej dets Vedkommende af Havnevæsenet, hvis Udgifter h ertil og Værdien af de tidligere tilv ejeb rag te i F ri havnen inddragne A realer blev dækket ved, at Sel skabet fo rren ter med 4 pCt. de første 4 Millioner Kro ner, medens Restbeløbet ca. 1,8 M illioner K roner til lagdes Havnevæsenets Kapitalindskud, som derved
steg til 16,7 Millioner Kroner. Senere er der foreta get yd erlig ere Udvidelser. D et er k lart, at den alm indelige Krise omkring 1930, hvor Skibsfarten for en Del gik i Staa, og alle de Aar, hvor Importen og Handelen hæmmedes af strenge Valutabestemmelser, m aatte føles stæ rk t i F rihavnen. Det gav sig ikke alene til Kende i F ri havnsselskabets Regnskab, men var ogsaa stæ rkt syn lig ude i T errainet, paa K ajerne og i Pakhusene. Den ko rtv arig e Opblussen før den nuvæ rende Krig tjente kun til endnu stæ rk ere at understrege de for Tiden raadende Tilstande. F r l l i a v n s s e l s k a b e t s F e d e r e . Vi h ar allerede nævnt den første Bestyrelse med Højesteretsadvokat K lubien som Formand. Han -afløstes den 12. Decem b er af G ehejm eetatsraad I. Gliickstadt, som var For mand til sin Død i 1910. Han efterfulgtes af sin Søn, E tatsraad E. G liickstadt, og siden E fteraaret 1922 er G rosserer E rnst Meyer Bestyrelsens Formand. G rosserer E. Thielsen valgtes, som allerede omtalt, til adm inistrerende D irek tø r ved Selskabets Start og led ed e.d et til 30. September 1913. I hans Tid v ar des uden C. D. Hage D irek tø r fra 1895 til 1902 og M. v. Schmidten fra 1904 til han afgik sammen med Dir. Thielsen. D erefter v ar J. F. Bergsøe adm inistrerende D irek tø r til Udgangen af 1951. Den nuvæ rende D riftsdirektør O. Thielsen, en Søn af den første Dir. T., blev som ung ju rid isk Kandidat- 25
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker