591962760

I DE 5 0 A A R øf FrihavnsdireMør FUGL MEYER

E N Havns H istorie afspejler sig paa en interessant Maade i dens tekniske Udstyr. I dette faar man haandfaste Beviser for Ledelsens Dristighed og Et Frihavnsselskab byder sit Terræn og sine K ajer frem fo r sammen med Skibsfart, Handel og Industri at spille det store Spil om Varernes Omsætning. De Kort et Frihavnsselskab har paa Haanden, er den Service, det kan byde, og det tekniske Apparat, det kan stille til Raadighed. Følger man fo r Københavns Frihavns Vedkommen­ de det tekniske Udstyrs Udvikling, h ar man samtidig et Billede af Frihavnens egen Indsats i det store Spil og et Billede af Spillets Gang. Tilblivelseshistoriens Krinkelkroge munder ud i den tekniske Tilblivelse, og Anstrengelserne fo r at give Service og for at arbejde økonomisk krystalliserer sig i tekniske Forbedringer og T ilpasninger. Ingen Havn i Verden staar ene og uafhængig i sin Teknik. Skibe fra Øst og Vest bringer Krav og Idéer med sig fra de Havne, de h ar gæstet. — Og ud af de mange Idéer vælger hver enkelt Havn det, der efter de Ledendes Mening passer bedst til Varerne, Skibene, A rbejdsforholdene og til de Pengemidler, det er muligt at fremskaffe. N aar man studerer Teknikkens Udvikling i en Havn, maa man have Udlandet i Mente for at forstaa Resultatet. Det var K ielerkanalen, et stort udenlandsk teknisk Arbejde, projekteret og anlagt i Begyndelsen af 90’erne, der satte Fart i Tanken om at anlægge en Frihavn i København. Man frygtede, at Kanalen vilde give Ham­ burg den Nøglestilling fo r Østersøtrafikken, som Kø­ benhavn hidindtil havde haft, og Frihavnens Fædre be­ sluttede sig derfor til at gøre den nybyggede Frihavn, der skulde tjene til at fastholde Østersøtrafikken for Danmark, saa teknisk slagkraftig som mulig. Alt det bedste, man kendte til, blev anvendt, og med D ristig­

hed gik man frem i Udviklingens Frontlinie paa flere Omraader, idet man dog lod sig begrænse af fornuftige økonomiske Hensyn. Denne V ilje til teknisk at yde det edste og dristigt gaa i Forvejen uden hæsblæsende at løbe efter den sidste tekniske Mode h ar præget hele Frihavnens Udvikling gennem de 50 Aar. Det vilde blive forvirrende, hvis den meget sam­ mensatte tekniske Udvikling skulde fremstilles i krono­ logisk Orden. I det følgende bliver den omtalt i nogle Hovedafsnit: A K L Æ G G E T Man kan danne sig et Skøn over de Vanskeligheder, Frihavnens Skabere maatte overvinde, ved at kaste et Blik paa Skitseprojekterne, der indkom som Resultat af Konkurrencen i 1888. FVihavnsidéens materielle Side skulde indpodes paa den gamle By, saaledes at Vej­ nettet og Jernbanenettet paa en naturlig Maade fik den til at glide ind som en Del af Byen, og saaledes at den baade æstetisk og praktisk passede ind i dens Liv. Paa P lan I, Fig. 1, ses Kystlinien Nord for Kastels­ pynten. Langelinie laa mod Syd som en idyllisk Spad­ seresti uden om hele Kastelspynten og sluttede sig til Strandpromenaden. Mod Nord laa den helt nybyggede Nordhavn. Der var indleveret 17 Konkurrencepropekter ialt, men de 11 var for amatøragtige eller for fantastiske til at tages i Betragtning. Den Kommission, der ned­ sattes til at bedømme Projekterne, værdigede kun de 6 Projekter en Omtale, og alle disse 6 blev prisbeløn­ nede, de 5 med 2000 Kr. hver og det ene kaldet „In- dex“ med 3000 Kr. Paa Plan II er Hovedlinierne i de 6 præmierede Skitser vist. De konkurrerende havde paa mange Maader staaet frit. Beliggenheden var dog givet. Nordhavnen skulde tjene som Frihavn fo r den store Industri og Handelen med grovere V arer; men der skulde dog foreløbig for- 31

Fremsyn, ligesom Fejltagelserne ikke lader sig bo rt­ forklare.