591962760

skabtes et Svajebassin foran Færgelejerne. Langelinie førtes hen over Taget paa Frihavnens Skure, saa begge den nye Kajs Moler blev tilgængelige for Trafikken. Sporforbindelsen til Nordre Toldbod lagdes lige Øst om Kommandantboligen i Kastellet. Kajernes Bredde Kaj bredderne varierer saa stærkt Verden over, at man ikke uden videre gaar hen og vælger noget, der er internationalt akcepteret. Det er egentlig ganske løjerligt* thi Skibstyperne, der gæster de amerikanske, knap en Meter brede Kajer, er dog de samme som de, der lægger til ved de franske 30 m brede Kajer. N aar det saa tidligt er lykkedes at standardisere Ski­ bene, skulde man tro, det havde været lige saa let at standardisere Anlægspladserne. Sagen er den, at Skibenes V ilkaar paa Søen er fo r­ holdsvis ens, hvilken Nation de end tilhører, mens Vil- kaarene for en Havn er meget lokalt bestemt. Fun­ deringsforholdene, A rbejdsforholdene og Trafikkens Art samt den lokale Byggeskik vil gøre hver sin Ind­ flydelse gældende og give Havnen sit Særpræg. K ajerne i det nye Frihavnsanlæg blev gjort saa brede, at de kunde give Plads enten til en Kajkran og to Banespor (9,4 m) eller til en Kajkran og tre Bane­ spor (13 m ). Man regnede med et frit Baneprofil paa 3,3 m Bredde. Spornettet Saa godt som alle Frihavnens Kajer forsynedes straks eller faa Aar efter Starten med Jernbanespor. Rangeringen paa dette Spornet overlodes til Frihavns­ selskabet, da den gik Haand i Haand med Arbejdet i Pakhuse og paa Kajer. Spornettet ser ret indviklet ud, og man spaaede paa Forhaand store Trafikvanskelig­ heder, fordi Fæ rgetrafikkens Spornet gaar tværs over Frihavnens, og Banetrafikken fra den nordlige Del af den gamle Havn føres hen over Frihavnens Spor. Fæ rgelejernes Beliggenhed paa H jørnet af Mellembas­ sinet og Sydbassinet var im idlertid saa god, og de til Fæ rgelejet hørende Spor kom til at ligge i en saadan Retning, at man ald rig har følt Færgetrafikken som en Gene. Tværtimod h ar denne direkte Forbindelse med det nærmeste Udland paa en naturlig Maade betjent Frihavnens Kunder og øget Frihavnens Aktionsradius og Reeksportmuligheder. (En enkelt Virksomhed har f. Eks. modtaget sine Raavarer pr. Færge, foretaget sin Fabrikation i Frihavnen og afsendt hele sin T’roduktion pr. Færge tilbage til det Udland, der afsendte Raa- varerne), flere reeksporterende danske Købmænd har udtalt, at netop Færgeforbindelsen, der næsten er Dør om Dør med deres Lager i Frihavnen, har været den afgørende Faktor i deres Benyttelse af Frihavnen. Den Skepsis, der i sin Tid kom til Orde overfor Ønsket om at lægge Færgeanlægget midt ind i F ri­ havnssystemet, h ar vist sig ubegrundet, desuden har Samarbejdet mellem Statsbanerne og Frihavnsselskabet altid været det bedste. 33

Havde de projekterende „kikketé* hos hverandre? N aar man nu ser paa de præm ierede P rojekter og fratager Pierforslagene Nr. 1 og Nr. 2, der blev fo r­ kastede paa Grund af Vanskelighederne ved at faa gode Vej- og Jernbaneforbindelser mellem Kajerne indby r­ des og mellem Frihavn og By, forbavses man over, hvor ens de sidste 4 Projekter er — næsten som om de projekterende havde „kikket4 hos hverandre. I V irke­ ligheden er det dog ganske naturligt, at de kom til at ligne hverandre. Det var nemlig givet, at Havneind­ løbet skulde ligge mod Nord op mod Kroneløbet, som var Adgangsvejen til Sundet, og det var forlangt af Komitéen, at Bassinerne skulde strække sig saa langt ind imod Byen som muligt, og Færgelejet, der paa alle de smaa Projekttegninger paa Plan II er betegnet med F, laa nogenlunde fast i Forhold til Østbanegaar- den. Frihavnens Udformning, saaledes som den endelig blev, og som den ses paa Fig. 2 paa Plan I, var altsaa opstaaet som en n aturlig Dannelse af de lokale Natur- og T rafikforhold. Liangeliiiies Skæbne Københavnerne var stærkt optaget af Langelinies Skæbne. Denne yndede Promenade langs Kastelspynten og den buede Kystlinie havde man sat sig i Hovedet skulde løbe Vest om Frihavnsterrænet og fortsættes i Strandpromenaden mod Nord. Den helt nye og gode Løsning, man naaede til, og som flere Slægtled senere h ar glædet sig over, voksede naturligt frem af Skitseprojekterne, idet flere af dem, blandt andet Nr. 3 og 5 foreslog at føre Langelinie ud langs Øst­ siden af den lange Dækmole; begge de nævnte P rojek ­ ter afslutter Langelinie med en Stenkastning ud mod Beden. Senere foretrak man at bygge et Bolværk paa denne Strækning, idet Havnevæsenet besluttede sig til at bygge Bølgebrydere, der skaffede roligt Vand paa Yderreden og dermed gjorde det muligt for Skibe at benytte et Bolværk paa Dækmolens Østside. Det endelige Projekt N aar man ser paa Havnebygmester H. C. V. Møl­ lers to Skitseprojekter Nr. 2 og Nr. 5 og sammenligner dem med det endelige Projekt Nr. 2 paa Fig. I, gen­ kender man hans Haand i den endelige Plan. M idter­ molen, der deler det sydlige Bassin i to, er hentet fra hans P rojekt paa Fig. 2. Færgehavnen fra Fig. 5 og den øformede Mole forbundet med Broer for at give Plads til en Pram rende gaar ogsaa igen, og desværre gaar ogsaa den uheldigt beliggende Kystbane igen. Maaden, hvorpaa Nordbassinet deles mellem Frihav­ nen og den allerede etablerede T rafik, er i Hovedsagen ens i begge Havnebygmesterens Projekter og blev di­ rekte benyttet i det endelige Anlæg. Den ydre Bølgebryder sammen med den forlængede „Langeliniemole4 skaffede i det endelige Projekt Ro i baade den eksisterende Nordhavn og i de nye Bassiner, og samtidig blev Indsejlingsforholdene gode, og der