591962760

Paa Plan III er der vist en Sammenstilling af Snit gennem alle Frihavnens Skurtyper og desuden gennem endnu ikke realiserede Drømme som de to sidste Fi­ gurer. Havnevæsenets Teknikere og Frihavnsselskabets Di­ rektion, der har Ansvaret for de første Pakhuse og Skure, søgte at indføre det bedst mulige fra Begyndel­ sen for at koncentrere Trafikken og gøre den billig og hurtig. De første Pakhuse og Kraner Der byggedes 2 store Pakhuse paa den lange Dæk­ mole (Østmolen), disse blev forbundet med en „Luft- p erron “, en A ltan i 1. Sals H øjde; denne løb hen foran, imellem og et godt Stykke ud over begge Pak­ huse. Paa Figurerne I og 2 paa Planen ser man et Snit gennem hvert Pakhus og gennem „Luftperronen“ . En Række U /2 Tons K raner støttede sig med det ene Ben til Luftperronen og kørte med det andet paa Kajens Forkant. Kranerne tog Varerne fra Skibene og svingede dem enten ind paa Luftperronen eller ned paa Kajen, hvor­ fra de, hvis det ønskedes, kunde bringes ind i Pakhusets Underrum eller lægges direkte i Bane- eller Byvogn. I Pakhusene var der Elevatorer til at bringe Varerne fra Etage til Etage og Spiralslidsker til at føre Sække­ gods ned til de Vogne, der ventede ved Bagsiden af Bygningen. Foruden disse 2 store Pakhuse byggedes 3 store Kajskure til Oplægning af Massegods. Fig. 3 vi­ ser et Snit gennem et af dem. Ogsaa foran disse an ­ bragtes K ajkraner, men da de ikke havde Luftperronen at støtte sig til, fik de Form af Helportal-K raner, der med begge Ben kørte paa Kajen. Under den forhøjede Langeliniepromenade anlagdes „Langelinieskuret“, der hovedsageligt brugtes til Udlejning til private. Manufakturhuset Det næste store Pakhus byggedes 6 Aar senere paa Vestkajen, det kaldtes „M anufakturhuset“ . Paa Fig. 4 ser man et Snit gennem Bygningen. De 5 øverste Etager beregnedes til Udlejning til private, mens Underrum ­ met med den glasoverdækkede Gaard brugtes af Sel­ skabet selv til de Varer, der lossedes ved Kajen ud for Bygningen. En mindre Del af Underrummet op­ toges af Toldvæsenet. Her h ar Lejerne altid kunnet faa deres V arer toldbehandlede, hvorved de sparer Kørsel fra Pakhus til Frihavn i Toldboden. Det første aftrappede Pakhus Omkring 1903 byggedes der en hel Del i Frihav­ nen. Figur 5 viser en b illig Skurtype, som var ved at blive moderne i Tyskland, og som man kopierede paa Vestkajen og flere andre Steder. Figur 7 viser et stort kombineret Korn- og Stykgodspakhus. Frihavnens Kornpakhuse vil blive om talt senere. Der havde længe været Ønsker fremme om et Pakhus, der let kunde tage blandet Korn og Stykgods, idet Skibene ofte havde en

I Forbindelse med Belysningsvæsenet Som ved tidligere Lejligheder gik man i Gang med at forhandle med Kommunen om at faa Reservestrøm eller eventuelt hele Strømforsyningen gennem Køben­ havns Belysningsvæsen. Det forekom nemlig urimeligt at være afspæ rret fra Byens Ledningsnet. Et Uheld kunde paa en eller anden Maade ramme et saa lille Værk som Frihavnens, og dermed vilde næsten alt i Havnen være lammet. Alene de M illionvæ rdier i Korn og Frysehusvarer, der kunde være i fa re ved en Stands­ ning, sam tidigt med at Losningen vilde gaa i Staa i længere Tid, pegede henimod, at man maatte komme overens med Kommunen, hvis dens Krav var overkom­ melige. I Februar 1939 undertegnede Frihavnens Bestyrelse en Kontrakt, hvorefter Elektricitetsværkets Bygninger og Maskiner overgaves til Kommunen, og Frihavnssel­ skabet yderligere bekostede Højspændingens T illed ­ ning samt Anskaffelse og Opstilling af de nødvendige Ensrettere samt en Omformer som Reserveaggregat. I December 1939 var Tilledningen etableret, og Omformeraggregatet, der var paa 1000 kW og frem ­ stillet af A /S Titan, blev sat i Gang. IJmler anden Verdenskrig A llerede i Forsommeren 1939 havde man modtaget T ilbud fra Firm aer Verden over paa Ensrettere og givet Ordren til „General Electric Co.“ i England. Men nu begyndte Krigens V irkninger at gøre sig gældende, — det var tvivlsomt, om Ensretteren kunde frem stilles in­ denfor den lovede F rist — , og saa kom 9. April 1940, der udelukkede Leveringer fra England indtil videre. Under de vanskelige Krigsforhold viste det sig, hvor lykkeligt det var at være i Kabelforbindelse med de store københavnske Værker. Til at begynde med laa den nye Omformer som Reserve, men snart be­ vilgedes der ikke mere Brændselsolie til Frihavnssel­ skabets Værk, og Omformeren bar da hele den daglige D rift med den store Dieselmotor som Reserve. De 2 gamle svenske Motorer og de 2 andre Motorer (400 og 600 HK.) fjernedes. De fleste Installationer og Bygningsforberedelser er foretaget for at modtage de nye Ensrettere efter K ri­ gens Ophør. Saaledes bortfalder efterhaanden denne selvstændige Del af Selskabets Virkefelt. Et Felt, hvor Selskabet h ar spillet en værdig Rolle i Fremskridtets Historie. L A (SER B Y r^ IN bER OO KRANER Frihavnens Lagerskure og Pakhuse danner ligesom Elektricitetsværket et æ refuldt Kapitel i det internatio­ nale Havnebyggeris H istorie. Frihavnen h ar været stæ rkt medvirkende til at ud­ vikle den trappeformede Type Kajskure, der har vun­ det Indpas i Havne i alle Verdensdele, og som i Dag næsten alle Vegne betragtes som den bedste, der findes.

40