591962760

mærke, der kendetegnede Frihavnen paa lang Afstand. Det byggedes ude paa Midtermolens Nordende, saa­ ledes at det fik 3 Kajstrækninger til Tjeneste for sin T rafik. JLosning med Uossekasser Kornet lossedes i Halvfemserne af K raner, der svingede fyldte Lossekasser med Korn fra Skibet ind over Kajen. Her tømtes Kasserne i en T ragt, der lod Kornet glide ned under Kajen gennem en Række H u l­ ler, hvorfra der gik Rør ned til nogle underjordiske T ransportbaand. Disse førte Kornet ind i Pakhuset, og Pakhusets Maskineri bragte saa Kornet op til nogle Vægte foroven i Silopakhuset, og fra Vægtene løb K or­ net ned i de Siloer eller de Lofter, hvor det ønskedes opbevaret. Uosning med Skibseleval oror Losning med Lossekasserne var en langsom og om­ stændelig Metode — man havde forlængst kendt bedre i Udlandet. A llerede i Aar 1900 anskaffedes paa M id­ termolen den første Skibselevator, der kunde losse 120 Tons Korn i Timen, og straks efter een til, der var i Stand til at losse 150 Tons i Timen. En Skibselevator bestaar af et „Paternostervæ rk “ af Kopper anbragt i en lang Staalsnabel paa et løbende Baand. Snabelen stikkes ned i Lastens Korndynger, Kopperne graver sig fulde af Korn, og med Baandet føres de fyldte Kopper op til Snabelens Top, hvor Kornet afkastes, mens de tomme Kopper følger ned med Baanden for atter at fyldes. Det aflastede Korn glider ned i en Vægt og derfra gennem en Tunnel under Jorden ind i Silopakhuset, hvor det ender i Silo eller paa Loft. Det andet Silopakliiia I 1903 byggedes endnu et Silopakhus, der ligesom det første kunde rumme ca. 11.000 Tons Korn, denne Gang paa Vestkajen. Det blev lagt godt bag om Kaj og forbundet med en k raftig Skibselevator, der kunde losse 200 Tons i Timen. Da Pakhuset selv laa fjern t fra Kajen, kunde man bygge Stykgodsskure foran det. saaledes at et Skib med blandet Stykgods og Korn kunde losses fæ rdigt uden Forhaling. Paa Figuren paa Side 47 ses et Snit gennem Pakhuset og Skuret. Man ser Skibselevatoren med dens Galleri, gennem hvilket Kornet føres til Vægtene, hvorfra det saa løber ind i Pakhusets Maskineri. For at faa Kornet fra det nye Silopakhus til Skib igen, hvis dette ønskedes, byggedes et langt T ransportbaand, der førte ud til et Ladetaarn. der laa ca. 250 m fra Skibselevatoren. Her kunde Kor­ net føres hen og uden Gene for de lossende Skihe fyldes ind i Sejlere og Lægtere. Det nye Pakhus B blev forbundet maskinelt med de omliggende Skure og med det paa P lan III som Figur 7 viste Pakbus. Man havde nu et vel dimensioneret Kornlosnings­ system, der i mange Aar var en af de bedste Land-

KORNPAKHUSENE Det, der i T idernes Morgen gjorde Korn til et Ho­ vedernæringsmiddel, var ikke alene dets nærende Egen­ skaber — der fandtes mange andre Ernæ ringsm idler — men det var dets Evne til at holde sig og til at lade sig opbevare i lange Tider. Kun en enkelt Gang om Aaret og højst i en Maanedstid kaster Markerne paa hvert Sted deres Afgrøde af sig, i alle Aarets øvrige Maane- der maa Kornet opbevarer for at komme Konsumen­ terne til Gode. Fra den graa Oldtid h ar Indere, Sumerere, Æ gyp ­ tere og Indianere kendt Hemmelighederne ved Kornets Opbevaring. I vore Dage h ar man bygget videre paa de gamle Metoder, som har maattet udbygges paa Grund af de lange T ransporter, Kornet underkastes. Korndyrkningen er nu ikke alene tidsperiode-bestemt, men tillige stedbestemt. Man h ar regnet ud, at der p ro ­ duceres ca. 400 Mili. Tons Korn om Aaret paa Jo rd ­ kloden, mens den samlede Eksport fra P roduktionslan­ dene er 25 Mili. eller 6 °/0 af Produktionen. P roduk ­ tionslandene er faa og Eksporthavnene ikke mange, mens mange af de europæiske Industrilande og Japan im porterer Korn. Hver lille Havn kan blive Fordelings­ center for sit Distrikt, Importhavnene er derfor mange. De største Kornpakhuse ligger i Produktionslande­ ne, mens Konsum landene kun h ar middelstore K orn­ pakhuse selv i Importens Knudepunkter. Hvorfra kommer Ordet „Silo“ ? Det var en spansk Bonde-Andelsbevægelse, der kom til at give de moderne Kornpakhuse Navn. Hver af denne Andelsbevægelses Beholdere rum ­ mede en „Sylo“ (et gammelt spansk K ornm aal), — Silopakhus kom i Fremtiden til at betegne ethvert Op­ holdssted for kornformede Varer, naar Pakhuset er forsynet med lodrette Beholdere til Paafyldning fo r­ oven og Tømning forneden. I>et største Silopaklius i Verden Verdens største Silopakhus ligger i Nordamerika og kan rumme op imod 300.000 Tons Korn, mens kun faa Import-Silopakhuse overstiger 40.000 Tons. Frihavnens første Silopaklius Frihavnsselskabet ventede sig, at en betydelig Korn­ trafik kunde drages hen over København. Man byggede et af Nordeuropas mest moderne Silopakhuse, der kun­ de rumme ca. 11.000 Tons Korn, og dette stod fæ rdig­ bygget ved Selskabets Start, og man ansatte en af de driftigste københavnske Kornimportører til Selskabets første D riftsdirektør. Silopakhuset var ikke alene Frihavnens kostbareste tekniske Apparat, men den høje 9-Etagers Bygning med det smukke kobbertækkede T aarn var et Land- og Sø­