591962760

saa let lægges uden paa en Silobygning som indeni, og kom derfor som den eneste rigtige Løsning paa Spørgs­ maalet om Forstæ rkning af Silopakhusets mekaniske Lossemidler.

l>e store Redlere Der kendes Redlere i Schweiz, England og Tysk­ land, men ingen havde vo­ vet at hygge dem til mere end 25—50 Tons i Timen. Selskabet bestilte im idler­ tid efter indgaaende Over­ vejelse Redlere paa 250 Tons i Timen hos Buhier & Co. i Geneve, og de viste sig at virke langt bedre, end man havde turdet Den nye Udbygning foretoges i 1932. Der op­ stilledes en kørende Suger paa Østre Silokaj, hvor det ene af de smaa faststaaende Sugetaarne fje r­ nedes. Den kørende Suger indrettedes med en Brown- Boveri Turbopum pe og en automatisk Vægtanordning, den indrettedes til med 4 Sugerør at losse 200 Tons i Timen. Fra Sugeren gled Kornet over i en Redlertrans- portør, der laa hen langs Silopakhusets Østfacade og helt hen til Skibselevatoren mod Syd. Der installeredes en stor lodret 250 Tons Kornelevator midt i Silopak­ huset, der fik sit Kornmateriale fra den førstom talte Redler ved H jæ lp af en kort Tværredler. Fra Korn­ elevatorens Top, der desværre maatte føres op over det smukke Pakhus’ Tag og derved give det en uskøn Pukkel, gled Kornet ned i en Redler, der laa paa 9. Lofts Gulv, og fra hvilken Kornet ledtes enten direkte til den Silo eller det Loft, hvortil det ønskedes ført, eller til et nyt stort Laderør paa Pakhusets Vestside, hvor Sejlere eller andre Skibe kunde blive indladet med Korn fra det lossende Skib med en Hastighed af 200 Tons i Timen. Sam tidig med denne Ombygning omdannedes de smaa Sugere af Selskabets egne Folk til at suge 100 Tons i Timen. Man kan altsaa nu ved ren Sugning løfte 300 Tons i Timen fra et Skib eller ved kombineret Skibselevator og Sugning losse 350 Tons i Timen. Man kan altid komme til ved den Last, der skal losses, idet kun det ene Losseredskab staar fast paa Kajen, mens det an ­ det kan køres paa sine Skinner, hvorhen man ønsker. Automatisk Versus manuel Vejning Sam tidig med, at Silopakhuset fik sin nye Suger, fjernedes den sidst anskaffede Skibselevator ved Silo­ pakhus B paa Vestkajen, og i dens Vogn indbyggedes en 200 Tons Suger, Mage til den, der var indbygget i

Islandske Lammekroppe i et af de smaa Fryserum haabe.

det kørende Stel paa Østre Silokaj. De to Sugere har vist sig fo rtrin lig t egnede; det synes, som om der ikke er nogen Mening i at øge Lossehastigheden fo r Silo­ pakhusets Vedkommende, før det bliver nødvendigt at forøge Pakhuskapaciteten. Den automatiske Vejning h ar ikke vist sig mere tilfo rlad elig end den manuelle, den kræver mere Mandskab og er m indre driftssikker. Dette er noget, der specielt gælder fo r Københavns Frihavn, hvor al Vejning foretages af autoriserede Vejere, der er uafhængige af Selskabet. I tyske og svenske Havne, hvor Pakhusets For­ mand engang imellem kikker ind til Vægten og ser, om den endnu virker, og hvor man blot tager den automatiske Tæ llers Angivelse som god nok, er en automatisk Vægt baade billig og nem. I Frihavnen, hvor den automatiske Vægt stadig h ar en Vejer ved Siden, som tæ ller Vægtskaalenes K ipninger, og som kontrolvejer dens Indhold mange Gang i Løbet af en Losning, bliver denne Type Vejning dy r og besværlig. Foruden Frihavnsselskabets egne Silopakhuse har Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer et Silopakhus ved Kroneløbsbassinet. Pakhuset er bygget i 1930, losser ved Sugning og rummer ca. 4000 Tons tungt Korn. FRY S E VÆRKET I de mere prim itive nordiske Husholdninger i gamle Dage var man vant til at leve af de Næringsm idler, der hørte de forskellige Sæsoner til, men efterhaanden som Kravene til Livets Behageligheder steg, steg ogsaa Opfindsomheden med Hensyn til at frem skaffe alle Slags V arer i alle Sæsoner. De store Lande med deres rigere Overklasse gik i Forvejen. Frysning var et af de bedste M idler til at holde Varerne friske paa Ste­ det fra Sæson til Sæson og under T ransporten fra Sted til Sted. Efterhaanden som Skibene udstyres med Fryserum , 49