591962760

Tilhængere som af Modstandere. Toldinspektøren var en meget temperamentsfuld Mand, der sjæ ldent havde langt mellem Tanke og Handling — en Ting, der stod i Forbindelse med, at han var en meget travlt optaget Mand. For Tolderne i Frihavnen gav det sig ofte Ud­ slag ved øjeblikkelig Handling overfor de forskellige Episoder, der kunde forekomme, og som nødvendigvis maatte forelægges Inspektøren til Afgørelse. Og saa maatte den før omtalte „O rdrebog4 holde for. En Vinteraften skete der det ubehagelige for Told­ inspektøren, at han, da han en Aften sent kom hjem

en skønne Dag var Mistanken der, og til passende Tid havde man sørget for kvindelig Assistance, saaledes at Karen kunde blive kropsvisiteret, naar hun gik hjem. Mistanken viste sig at være begrundet, og Karen maatte

vedgaa sin Synd forelagt Kor­ pus delecti i Form af to F la­ sker Aalborg, der var gemt i de unævnelige, hvor de fand­ tes ophængt ved H jæ lp af en Snor omkring Halsen. Af Hensyn til sit „Rygte" og maaske ogsaa for at bevare sit Arbejde blev vi hurtigt enige om, at Karen skulde komme næste Dag og betale det forfaldne Beløb i Bøde.

til sin Bolig i Frihavnen, fandt en beruset Sømand lig­ gende sovende foran hans Indgangsdør. Selvfølgelig blev den i Vagten tjenstgørende Toldas­ sistent alarm eret og „Synde­ ren4 fjernet, hvorefter den arme Tolder paa Stedet fik en Omgang, fordi han ikke havde konstateret denne Uor-

Og Karen holdt Ord. Hun stillede til aftalt Tid og betalte, hvad hun skulde, og ved Afgangen fik vi vort sædvanlige „Farvel Tolder“ . Idet hun gaar ud af Vagten, faar jeg Øje paa en af vore kvindelige Toldere, der netop ogsaa passerer for udgaaende, og en djævelsk Tanke slaar ned i mig. Der er ikke lang Tid fra Tanke til Handling. Den kvindelige Tolder mobiliseres, og Karen anmodes med et venligt „Aah — lige et Ø jeblik4" om at komme ind i Vagten, hvor hun overlades til Vicitatrisens Omhu, der kort efter kommer til Syne m e d -------- 2 Flasker A kv av it!! Karens snedige Valg af det belejlige Ø jeblik til et nyt Smugleri var lige ved at lykkes, men den gik altsaa ikke. Man kunde jo næsten sige, at en saadan Fnekhed havde fo rtjent en bedre Skæbne. For Tolderne i gamle Dage gjaldt det om at have sine Optegnelser i Orden. Mange af de Regler og Ved­ tægter, hvorpaa det daglige Arbejdes rette Udførelse beroede, havde man kun enten ved E rfaring eller ved Notater, der var overladt en af en æ ldre velvillig Kol­ lega. Den fortrinlige Sam ling af Bestemmelser og Reg­ lementer, der i Dag staar til Raadighed for en Tolder, kendtes ikke den Gang. Dette kunde ofte give Anledning til lidt Forskellig­ heder i den Maade, en eller anden Ekspedition blev ordnet paa, og det var ogsaa medvirkende til, at den „O rdrebog44, der førtes i Vagterne, fik et svulmende Omfang, idet hver Begivenhed, der kunde give Anled­ ning til Misforstaaelse, meget ofte blev kommenteret fra Toldinspektøren i Frihavnen med en skriftlig Ordre til Indførelse i Ordrebogen. Toldinspektør Ivar Berendtsen var i mange Aar Frihavnens øverste Chef og havde som saadan Embeds­ bolig i Frihavnen paa første Sal i den røde Toldkam­ merbygning um iddelbart ved Toldvagten ved Lange- liniebroen. Toldinspektøren var en meget kendt Mand i det offentlige Liv, hvor han som mangeaarigt Med­ lem af Folketinget var kendt som en af det radikale Folkepartis mest frem ragende Medlemmer. Hans skarpe og ofte vittige Replik var kendt og frygtet af S aa v el

^ -- —~

den. Den Dør, der førte ind til Toldinspektørens Opgang, var ikke blevet af- laaset — som Reglementet paabød, og næste Morgen laa „O rdren1,4 paa Toldvagtens Skrivebord. Den lød saaledes: Et indtruffet T ilfæ lde giver Toldinspektoratet An­ ledning til at indskærpe de ved Toldvagten tjenst­ gørende, at n aar Portene er lukkede, maa de holde Øje med dem, som indpasserer i Frihavnen uden tydeligt at tilkendegive sig som Sømænd paa her henliggende Skibe, som Beboere elle r tjen stgøren de i Frihavnen eller som paa anden Maade naturlige Passanter. Toldinspektørens Krav om hurtig Vurdering af de gennem Toldvagten passerende „P assanter4 turde være noget vanskelig at opfylde for en ganske alm indelig Tolder! Amerikabaadenes Ankomst og Afgang fra Vest­ kajen var de store Dage i Frihavnen, og Tolderens Amerikadage i “gamle Dage” hører til de Begiven­ heder, vi mindes af forskellige Grunde. Under og efter den forrige Verdenskrig, hvor de mange Udførselsforbud eksisterede om trent som i Dag, foregik der ved Afgangen af en Amerikabaad et E fter­ syn for udgaaende saa grundigt, at man for Eks. k rop ­ visiterede alle Passagererne, forinden Adgang blev til­ stedt til Skibet. Det var jo for de flestes Vedkommende ikke nogen Weekend, de tog ud paa, hvor de eventuelt kunde føle T rang til at medtage nogle enkelte Cigarer udover det tilladte Antal, men alligevel saa maatte de gennem Boksen og beføles. Noget komisk virkede det unægteligt, og nogen helt fornøjelig T jans var det ikke at være K ropsvisitator. Selv har jeg prøvet det et P ar Gange, saa jeg ved, hvad jeg taler om. Man skulde ikke tro. at Folk kunde komme for sent til Baaden, naar de skulde rejse til Amerika! Det har jeg imidler-

66