OmkringKøbenhavnsKvægtorv

104

Lige fra Slagtehusenes Oprettelse har man drøftet Spørgs- maalet angaaende Slagtemetoderne. Om Slagtemasken stod der i sin Tid en livlig Debat. I Maj 1921 indførtes Skydning af store Kreaturer, og nogle Aar derefter tog man Boltepistolen i Anven­ delse til Aflivning af Svin. Kvægtorvets og Slagtehusenes samlede Terræn udgør henved 8V2 Hektarer, og Anlægskapitalen er ca. 4V2 Mill. Kr. Det samlede Flæskehals-Anlæg var ved Udgangen af Finansaaret 1927—28 bog­ ført med 2955000 Kr., og Destruktionsanstaltens Anlægskapital var 184000 Kr. Torve- og Slagtehallernes Budgetsum ligger om­ kring et Par Millioner Kroner, der i det store og hele medgaar til Institutionens Drift. Torvereglementet og de Afgifter, som svares, er i Aarenes Løb undergaaet en Række Ændringer. Det stærkt aftagende Hestehold har bevirket, at Hestemarkedet er bortfaldet. Kvæg­ torvet afgiver Plads for 1400—1600 Øksne i Øksnehallen og ca. 300 i Staldene, 1400—1600 Kalve i Kalvehallen, 6000—8000 Faar i Faarehallen og ca. 250 Svin i Svinehallen. Kvægtorvet danner som en Verden for sig. Det er et Sted, hvor ikke alle og enhver kommer. Torvet har sine »kendte Navne«, sine Dynastier. Her færdedes Slagtermestrenes Oldermand, Wilhelm Juul, der drog med herover fra den gamle Trommesal. Da han døde i 1909, blev Direktør Anders Jensen Laugsoldermand, og det er han den Dag i Dag. Adskillige af de gamle Trommesalsnavne bidrager deres til at præge »det nye Kvægtorv«. Trebbiens store Kommissionsforretning overtoges ved hans Død af P. L. U. Fischer, hvis Søn Chr. Fischer nu driver Virksomheden, og han har optaget sin Søn, Knud Fischer, i Forretningen. Paa Trommesalen hørte Jørgen Emil Mauritzen og hans Søn Hans M. Mauritzen til de

Made with