OmkringKøbenhavnsKvægtorv

10 Byen kunde foraarsage Pestilens og anden Sygdom, som dér fast mere end andensteds her udi Riget saa ofte regerede. Kongen paa­ bød derfor, at al Slagtning skulde foregaa udenfor Byen paa et be­ stemt Sted, som Magistraten havde at udpege. Det Slagtehus, Val- kendorf lod opføre udenfor Vesterport, var delt i 14 Boder. Under Krigen med Sverige afbrændte man i 1659 Byens »Forstæder«, og det Valkendorf’ske Slagtehus menes at være gaaet op i Luer ved denne Lejlighed. Dermed var der paany aabnet for Slagtninger inde i Byen. I 1776 blev det bestemt, at Slagtergaardene saa vidt muligt skulde anlægges i Byens Udkanter, og fra samme Aar stammer en Forordning om, hvorledes Slagtergaarde for Eftertiden skal ind­ rettes i København. Disse Bestemmelser lyder omtrent saaledes: Naar et Sted bliver af Magistraten agtet bekvemt til Slagteri og Anvisning dertil af Stadsbygmesteren er givet, skal ved Indret­ ningen iagttages, at Gaardsrummet ikke maa være mindre end 10 Alen bredt og ikke under 324 Kvadratalens Indhold, samt at det bliver overalt forsvarligt brolagt og ordentlige Rendestene an­ bragte ; at Gulvet i Slagtehuset lægges enten med Planker eller med Mursten og har fornødent Fald til Gaarden; at Skarnkisten i denne bliver muret 3 Alen dyb i Jorden, og at Udløbet fra Gaardens Rendesten forsynes med en Jernrist, saa at intet Skarn kan ud­ skylles i Gadens Rendesten, men al Slags Urenlighed og Affald kastes i Skarnkisten. Ved flere Lejligheder, f. Eks. i 1799, blev det Spørgsmaal rejst, om disse Bestemmelser lod sig overføre paa Slagterierne paa Vester­ bro. Det skete i alt Fald ikke. Fra 1799 har vi en Skildring af, hvor­ ledes stinkende Blod fyldte Grøfterne, der kun havde »maadeligt Afløb«, og lignende Tilstande omtales mange Gange senere. I 1814

Made with