OmkringKøbenhavnsKvægtorv

3 6 stemte bedst med de Forhold, der nu bestod i Henhold til den Aaret forud fremkomne Lov om Bestyrelsen af Københavns kom­ munale Anliggender. Der skulde endnu gaa en Aarrække, inden Trommesalens Skæbnetime slog, men selv om Trommesalen foreløbig hk Lov at bestaa, gjorde Kritiken af den et Par Hundrede Aar gamle Insti­ tution sig stadig stærkere gældende. Et særlig klart og anskueligt Billede af de fortvivlede Tromme­ salsforhold faar man gennem den Betænkning, der i Februar 1866 blev afgivet af en Komité, som Det kongelige Landhusholdnings­ selskab havde nedsat nogle Maaneder i Forvejen til Drøftelse af Spørgsmaalet om et nyt Kvægtorv i København. Denne Komité bestod af Prof. B. S. Jørgensen, der var Lærer i Landøkonomi ved Veterinær- og Landbohøjskolen og en Tid lang Redaktør af »Tids­ skrift for Landøkonomi«, Proprietær Larsen til Søborggaard ved Gladsaxe, Kommissionær N. G. Petersen, boende ved Trommesalen paa Vesterbro, Slagtermester Schmeltzer, cand. polyt. Th. Segelcke og Arkitekt Tvede. Som Sekretær for Komitéen fungerede Th. Segelcke, den senere Professor, der har gjort sig saa fortjent af dansk Mælkeribrug. Det var ham, som udarbejdede Komitéens Betænkning. Allerførst fremhæves det i denne, at der allerede i en lang Aar­ række blandt alle dem, der enten som Købere eller som Sælgere havde haft Lejlighed til at lære Trommesalen at kende, kun her­ skede den Mening, at dette Kvægtorv ikke var tilfredsstillende. Ydermere havde man Grund til at antage, at Magistraten, i Følge dens Udtalelser under Møder i Borgerrepræsentationen, stillede sig forstaaende overfor Trangen til et nyt Kvægmarked. Een god Egen­ skab havde Trommesalen: den laa bekvemt for Handelen og Om