OmkringKøbenhavnsKvægtorv

47 væmmelige Skramleri af stinkende, lasede Kurve og skidne Tønder. »Betragter man« — skriver »Politivennen« — »alt det ækle, som finder Sted dér, saa undres man over, at Kjøbenhavnerne endnu kunne finde Smag i en Ret Fisk, som kjøbes dér. Anmelderen heraf vil kun omtale een Væmmelighed, som han selv har været Øienvidne til. En af de Lazaroner, der fungere som Opvarter for Sælgekonerne, sad for nyligen og vadskede Fødderne i en Spand. Denne Lazarons Fødder vare helt befængte med Fnat. Efter at Vadskningen var endt, vandede han Fiskene med samme Spand. Man har saavel i dette som i andre Dagblade foreslaaet flere Ind­ retninger, sigtende til at forskaffe dette Torv et meer anbefalende Udvortes, og man fremkommer atter med et Forslag: At indrette et malet Bord af circa 2 Alens Bredde, forsynet med en høi Rand af henved 3h Alen, med Afdelinger til enhver af de Sælgende; Bordet burde hælde ned ad, og langs med samme en Rende, med et Kobberrør for begge Ender, hvorigjennem Vandet kunde have sit Løb. Konerne burde hver have en saakaldet Lænestol, indrettet omtrent som et net Skilderhus, men ikke fuldt saa høit, kun saa- ledes, at de netop kunne staa opreiste deri. I sligt Huus kunne de sidde i Skjul for Regn og andet ondt Vejrligt. Disse Huse burde an­ bringes tæt op til Bolværket, med saa megen Plads, at de bagom kunne komme ind i samme, og Bordet da være saa tæt op til Huset, at de i siddende Stilling kunde naae Fiskene. Dei burde strænge- ligen indskærpes de Sælgende den reenligste Behandling med deres Varer, og maatte de til at vande Fiskene være forsynede med en Blikkande lig den, man vander Blomster med; thi i slig en Kande kan den førmeldte Fodvadskning ikke finde Sted. Det er sandeligen paa Tiden, at Kjøbenhavn, i denne Hen