OmkringKøbenhavnsKvægtorv

50 søgte tillige at fornærme fredelige Spadserende ved »allehaande Grimacer, Tegn og Tiltale«, en Opførsel, der var højst strafværdig »i en dannet og oplyst Stat«. Saa slemt var der — efter Datidens Beskrivelser, som jo dog nok rummer en og anden Overdrivelse — paa Vesterbro, men inde i Byen kunde man ogsaa komme ud for noget af hvert. I 1827 kla- ger saaledes P. S. Haarop, Hundeklipper, Store Kongensgade Nr. 66, anden Sidesal, over, at Slagteren, der har sit Stade i Por­ ten Nr. 164 i Borgergaden, pudser tre Hunde paa ham. Mon dog ikke dette specielle Tilfælde — i Betragtning af Haarops Nærings­ vej —har sin hundepsykologiske Forklaring i en naturlig Antipathi hos de tre Dyr, saaledes at Slagteren i Borgergade var uden Skyld? — Det skal ogsaa siges, at der lød Klager over Forhold paa Vesterbro, som man absolut ikke kunde tillægge Slagterne Ansva­ ret for. Det gælder Brolægningen og Belysningen. Brolægningen var rædsom. Der foreligger et Utal af Vidnes­ byrd om, at spidse, skarpe Sten stak op fra Fortovet. Langt frem i Tiden laa Fortovene ganske som de var før Branden i 1807. Fra Konsumtionsboden til Jernporten ved Begyndelsen af Frederiksberg Allé laa over Fortovene en Snes Overkørsels-Fordybninger, som var ganske overflødige, enten fordi der her ikke var nogen Port paa de nyopførte Bygninger, eller fordi de kun var Slagterporte uden Indkørsel. I 1833 blev det nordre Fortov omlagt paa Magistratens Foranstaltning, men det søndre Fortov naaede ikke at blive regu­ leret, før det nordre igen var forfaldent. I 1842 siges det, at »Vester­ bros Fortove er formelige Fodangler, der forvolder Gamle som Unge usigelige Lidelser og Skomagerregninger«. Vesterbro fik Belysning længe før nogen anden af Broerne. Men de Lygter, hvis Anskaffelse i sin Tid blev bekostet af Beboerne,