OmkringKøbenhavnsKvægtorv

6 o ladelse baade til Slagtning og til Kødudsalg i deres respektive Ejen­ domme, naar de godtgjorde, at disse Steder var indrettet til Slagteri efter den i Plakaten af n . December 1776 paabudte Maade. Men Reglen var den, at Salget skulde foregaa fra Boderne. Først i 1886 blev der givet almindelig Tilladelse til at indrette Kødudsalg i pri­ vate Huse. — De simple Træskure, der i en ældre Tid benyttedes som Slagterboder paa Ulfeldts Plads og »ved Nikolaj«, var i alt Fald i en længere Periode rødmalede. I Slutningen af det 18. Aarhundrede svaredes der en Rigsdaler i aarlig Feje af et Slagterstade paa Ul­ feldts Plads. Kødet hang her ubeskyttet mod Fluer, Støv og Røg. Hoveder, Ben og Indmad af Dyrene blev en Tid lang fra Boderne paa Ulfeldts Plads henslængt paa Stenbroen, hvor alt dette Affald laa og raadnede. Dertil kom Stanken fra Fiskebløderen i »Tugthus­ porten« (indtil 1843 Navnet for en Del af Niels Hemmingsens Gade). I 1818 klages der over, at der »imellem Slagterboderne Nr. 4 og 37 forefindes et offentligt Focum, som flyder hen under Boderne og Kødblokken«. En stor Mængde Boder var sammenhobet paa denne lille Plads. Rækken af Slagterboder mellem Føvstræde og Graabrødrestræde tog sig nogenlunde ordentlig ud, for saa vidt som de stod i lige Finje, men paa den anden Side af Pladsen laa der Boder i kaotisk Uorden; de fleste af disse var forbeholdt Mar­ skandisere, som opstablede deres Kram udenfor Boden, saa at Tor­ vet her flød med Seng- og Gangklæder, Køkkentøj, Bøger, Borde, Stole, Spejle, Støvler og Sko i een Forvirring. Inde imellem Boderne stod den Støtte, der var rejst Corfits Ulfeldt »til evig Spot, Skam og Skændsel«. I 1841 indgiver 32 Be­ boere ved Ulfeldts Plads en Ansøgning til Kongen om, at Skam­ støtten maa blive fjernet. Kancelli og Kommunalbestyrelse anbe