OmkringKøbenhavnsKvægtorv

66 Grad mishandlet, at den maa fornyes eller paa en ynkværdig Maade lappes.« Vedkommende Kritikus erkender dog, at Komplekset som et arkitektonisk Hele er ret smukt. Alt i alt fik de nye Slagterboder en gunstig Modtagelse ude i den store Befolkning, og de betegnede jo ogsaa et betydeligt Fremskridt. Udviklingen medførte, at en senere Tid ikke var saa tilfreds med Forholdene i »Maven«, — den Benævnelse, som Folkevittigheden opfandt for Slagterkvarteret ved Nikolaj Taarn. —Det regelrette var, at Kødsalget foregik fra Slagterboderne. Men i visse Perioder blev der falbudt en Del Kød ved »Omløben« i Husene. I 1816 blev det saaledes fastsat, at Slagterne skulde have Lov til at ombære Kød til Salg. Den, der gik rundt med Kødet, blev af Politiet forsynet med et Tegn, som godtgjorde, at han gik i sit lovlige Ærende. Men Slagterlauget var ingen Ven af denne Form for Handel med Kød. Mange gik rundt i Husene og falbød Kød uden at være forsynede med Tegn. Lauget beklagede sig over »Fuskerne«, som her gik Slagtermestrene i Næringen, og der var Mestre, som paa egen Haand protesterede imod en Ordning, der gav Soldater, Matroser og vidtløftige Slagtersvende Adgang til at søge sig et Udkomme paa Laugsmestrenes Bekostning. Ogsaa fra »Publikum« lød der Klager. En Mand, der boede i en Stueetage, ankede i 1822 over, at han Dagen igennem blev løbet paa Dørene af en halv Snes Personer, der var »klædte som Slagtersvende, men dog noget mere smudsige end Slagtersvende i Almindelighed«, og som vilde tvinge ham til at købe en ussel, væmmelig Vare, der af dem benævnedes »godt Oxekød«. Man gjorde ogsaa gældende, at der mellem Omløberne var straffede Personer, m m nærmest vilde se deres Snit til at stjæle. En hel Affære opstod ved denne Tid af et Avertissement i