OmkringKøbenhavnsKvægtorv

72 I 1828 ankede man over, at det Kød, som transporteredes fra Slag­ terierne til Udsalgsboderne, i Almindelighed laa henslængt paa en Bræddevogn, uden Underlag af rent, hvidt Linned og uden Pre­ senning over. (Bagerne bar sig nok ad paa lignende Vis, — nogle af dem skal oven i Købet have brugt Brødvognen til Kørsel af Sand.) Netop i 1828 aabnede »en fransk Svineslagter« paa Køb- magergade et Udsalg af Svinekød, der præsenterede sig i nette og renlige Omgivelser, og i Pressen appellerede man til »de unge Mænd blandt Slagterne, der saavel i Levemaade som i Klædedragt vise, at de have Smag for det anstændige og pyntelige«. De burde tage Eksempel efter Svineslagteren, og ved en lille Rejse til Hamborg kunde de yderligere lære, hvorledes man dér behandlede Kødet under Transporten og i Udsalgsboderne. — I 1847 aabnede en anden fransk Svineslagter, F. L. Beauvais, sit Udsalg i en Kælder­ butik paa Østergade. Der maatte hver Aften rekvireres Politi til at holde Gaden ryddelig, i den Grad stimlede Folk sammen for at se en kogt Oksetunge og et Stykke Leverpostej udstillede i Kælder­ vinduet, — ikke langt fra Slagterboderne. Nu har vi Slagterbutiker, som de i sin Tid saa beundrede »franske Svineslagtere« ikke kunde præstere Mage til, og Slagter­ boderne ved Nikolaj Taarn tilhører Historien. I 1917 forsvandt de sidste af dem.

Made with