OmkringKøbenhavnsKvægtorv

76 Haandtering (selv i Paris har man ikke kunnet sætte igiennem at expropriere Slagternes gamle Udsalgssteder, og her tales om at be­ tage dem deres ældgamle Berettigelse til at slagte i deres Gaarde paa Broerne uden noget videre), men i disse Tider og under de bestaaende Forholde kan man ikke være tryg, og vi bør derfor ikke forbigaae, allerede her at antyde, at Communen da efter Lovgiv­ ningens Grundsætninger maatte yde Erstatning til dem, der derved gik tabt af de ikke ubetydelige Penge, som de, i Tillid til Retstil­ standens Beskyttelse have anvendt paa at giøre deres Eiendomme skikkede til en Slagters Bedrift . . .« Magistraten tænkte sig Slagtehuset opført paa Terrænet mel­ lem nuværende Reventlowsgade og det nuværende Kvægtorv. Lauget ankede over Vejlængden, der vilde virke højst generende for Slagterne. Denne Betragtning tog sig underlig ud paa Baggrund af det Faktum, at samme Slagtere — ligesom adskillige andre Med­ borgere — gennem en lang Aarrække havde benyttet »Enigheds- værn«, der laa i Udkanten af Terrænet, til Samlingssted. Sagen laa nu stille en Tid. I 1860 behandlede Kommunal­ bestyrelsen Justitsministeriets Udkast til Sundhedsvedtægt for Kø­ benhavn, og man mente da, at de Ulemper, der var forbundet med Slagtning i spredt liggende private Slagtehuse, kunde fjernes ved det Tilsyn og den Myndighed, der blev givet Sundhedskommis­ sionen. Den Omordning, som Sundhedsvedtægten medførte, voldte Slagterne betydelige Udgifter, der vilde være spildt, naar man op­ førte et offentligt Slagtehus med Slagtetvang, og indenfor Kom­ munalbestyrelsen nærede man Betænkeligheder ved Indførelsen af en saadan Tvang, uden hvilken et offentligt Slagtehus imidlertid vilde tabe sin Betydning. Med disse Betragtninger slog man sig til Taals. I 1864 blev Sagen dog draget frem paany i Borgerrepræsen-