KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

37 dog intet være afgjort om disses Skjæbne; thi på hint Tids­ punkt kan der endnu ikke tænkes nogen anden Grund til, at de ikke udleveredes, end at Falk Gjøe ligesom tidligere har ønsket at beholde dem for Vitus Berings Skyld. Spørgsmålet måtte overhovedet nærmest blive, om den „Forvaring“, hvori Falk Gjøe, efter hvad ovenfor er sagt, havde Håndskrifterne, virkelig var så „god“, som man mente i Kjøbenhavn, og hvis det var blevet til Virkelighed, hvad Stephanius i sin før nævnte Skrivelse til Universitetet fra 1640 antydede, at Håndskrifterne skulde nedlægges i en Hvælving i Sorø Kirke, vare de vistnok til­ strækkelig godt gjemte. Men vi vide ikke noget herom, og selve Ytringen om den „gode Forvaring“ beviser ikke meget, da der ikke er Tvivl om, at Falk Gjøe også måtte anse en Kiste, som han havde forseglet med sit Signet, og hvis Af­ hændelse han havde forbudt, for fuldstændig godt forvaret, hvad der dog ikke forhindrede, at den, ham ganske uafvidende, blev solgt og sendt ud af Landet. I det hele viser det sig således, at vi ikke gjennem den ligefremme historiske Overlevering kunne komme til nogen be­ stemt Forestilling om, hvilken Skjæbne de af Stephanius lånte Håndskrifter fik. Men der er andre Veje, ad hvilke jeg mener, at Sagen så temmelig fuldstændigt lader sig opklare. For det første Ræsonnementets. Thi der er jo ikke Tvivl om, at hvis der mellem de til Sverig solgte Håndskrifter havde været nogle af Universitetsbibliotekets - eller i hvert Fald nogle vig­ tigere —, vilde den danske Regering have reklameret dem, og skjønt det viste sig, at det ikke var Dronning Christina, men Grev Magnus Gabriel de la Gardie, som havde tilforhandlet sig Stephanius’s Efterladenskaber, er der vistnok lige så liden Tvivl om, at den svenske Regering vilde have draget Omsorg for, at Håndskrifterne bleve leverede tilbage. Man hører imid­ lertid hverken fra den ene eller anden Side Tale om noget som helst Skridt i denne Anledning. Men hertil kommer frem­ deles, at vi vide temmelig god Besked med Indholdet af de allerfleste af de Håndskrifter, som ved hin Lejlighed ere komne