591164554

enkelt Omstændighed, har Transactionen med Norge utvivl­ somt bragt en betydelig Fordeel derved, at Underballancen tillige blev deelt, idet man ved Enkekassens tarifmæssige Priis frikjobte sig for en Forpligtelse, der i Virkeligheden havde en langt større Pengeværdi. Beregner man efter de anførte Data og efter Erfaringerne Værdien af denne Forpligtelse til 31 Decbr. 1813, idet man antager Gjennemsnitsalderen som i foregaaende Afsnit at være for Ægteparrene 50—43 og for Enkerne 54, saa finder man som oven et Beløb af omtrent 1 304 000 Rd., der forrentet til 11 Juui 1820 udgjor 1 686 800 Rd., istedetfor hvilket man betalte 1 251 900 Rd., altsaa var den Fordeel, man opnaaede ved Delingen, 434 900 Rd. værd. VI. De til 1813 og 1826 anstillede Prøveberegninger havde viist, at uagtet Enkekassen havde tabt benved en Million Rd., havde den ikke blot stedse kunnet opfylde sine Forpligtelser — hvad der iovrigt vel kunde bestaae med Mangel paa Soliditet —, men der var, hvad netop Opgjørclserne gik ud paa at undersøge, efter de til Grund liggende Mortalitets­ forhold, ingen Anledning til nogen Betænkelighed for Frem­ tiden. Regningens Rigtighed forudsat, tilbyder altsaa den Slutning sig af sig selv, at enten er det efter Tarifferne be­ regnede Debet for lavt, hvorved Prøvernes Resultat bliver illusorisk, eller ogsaa er Enkekassen meer end tilstrækkelig sikker for Fremtiden, saa at dens Priser ere for hoie. Saaledes stillet er naturligviis Sætningen uimodsigelig; Pengetabets Virkelighed var jo constateret; at Kassens beregnede Debet skulde være for lav, faldt man ikke p aa ; man maatte derfor nødvendig­ vis antage Kassens Sikkerhed i Fremtiden uforholdsmæssig stor, og altsaa formode Tilstedeværelsen af et Overskud, der formedelst det for hoit anslaaede tabellariske Debet ikke kom