591164554

Hensyn til den længere Livsvarighed hos Koner, end hos Mænd, godtgjorde tillige Sammenligningen af Underballancen 1842 og 1836, at der i den mellemliggende Tid nodvendig maatte være tabt ved Tariffen, og at liiin Middelpriis efter denne folgelig meget mere var for lav. Idet nemlig intet extraordinairt Tab i Mellemtiden var intruffet, kunde Under­ ballancen, hvis den stemmede med den virkelige Mortalitet, ikke voxe med mere, end dens Renter og Rentesrenter 4 pCt., samt den Deel af Administrations-Omkostningerne, der ikke kunde afholdes af de extraordinaire Indtægter, nemlig Recogni- tion og første Maaneds Gager, og derfor maatte falde paa Indskuddene efter Tariffen. Denne Tilvæxt var 291 697 Rd. Den virkelige Tilvæxt derimod, som oven anført 373 301 — Forskjel.. . 81 604 Rd. Altsaa var Underballancen voxet i 6 Aar med 81 000 Rd. mere, end den skulde, og dette Mere var følgelig tabt ved Tariffen. Endskjøndt nu saadanne Beregninger kun kunne have Paalidelighed, forsaavidt Talen er om runde Summer, maatte dog den saaledes anstillede Prøve antages at godtgjore: at Enkekassen i 1842 havde en Underballance af henved U /2 Million Rd., at denne Underballance aarlig voxer med mere end dens Renter, og at den derfor tildeels er foranlediget ved Tariffen, der inaa ansces for lav. Ihvorvel saaledes de ovennævnte Undersøgelser an- gaaende Konernes Mortalitet ere tilstrækkelige til at besvare Sporgsmaalet om, hvorvidt Enkekassen bør antages at kunne bestaao med sin nuværende Tarif, fortsættes ikkedestomindre Indsamlingen af Data til Beregningen af Mændenes Mortalitet, fortrinsviis i den Hensigt at bestemme den relative Dødelighed for begge Kjon, hvilken alle nyere Erfaringer vise, er høiere for Mandfolk end Fruentimmer. At man tidligere har overseet denne Omstændighed, er Anledning til den Mening, som i lang Tid har været