ElektrikernesFagforening_1893-1973

Arbejdsgiverne nægtede at betale, hævdede at Arbejds- og Forligs­ nævnet ikke havde kompetence til a t blande sig i kontraktlige fo r­ hold, og det fø rte de sag på. T abte ved Landsretten — og i 1945 tabte de ved Højesteret. Så m åtte de efterbetale 12 øre pr. time for et helt år til sam tlige lærlinge. D e t er næsten u fattelig t, at arbejds­ givernes ledelse ville føre en sag a f den art. F ra arbejderside blev sagen fø rt a f „Centralorganisationen“ og afgørelsen var også gæ l­ dende for sam tlige elektrikerlærlinge. V i har altid m åttet slås fo r hver en øre. Først i de senere år er det lykkedes at handle os frem til bedre vilkår for lærlingene. — Jo, der står „hand le“, for det var ikke gratis. D er m åtte betales med afsavn for svendene på andre om råder. D et kunne gøre lidt ondt af og til, men det blev glem t igen. Ved forhandlingerne i 1969 fik læ rlingene for første gang et rim e­ ligt løntillæg, og i 1973 m edførte forhandlingerne forhøjelse til 365 , 515, 765 og 1015 øre pr. time. Lidt lavere satser under skole­ ophold. Lønningerne er fortsat dyrtidsregulerede, desværre med for lav sats. Som man ser, er der også for lærlingenes vedkommende sket k ra f­ tige forhøjelser og opnået bedre arbejdsvilkår men det tog m ange år nå så vidt. Spørgsmålet er nu, om mesterlæren skal bevares, som den er, eller kombineres med mere skoletid. D e t sidste vil nok være at foretrække i vort fag, men så bør den samlede læretid afkortes, lige­ som adgang til videre uddannelse bør lettes økonomisk.

168