545391414

PE TER l U E L S TR UP han ogsaa selv maa vogte sig for — det er Lynet i hans Væsen, der undertiden kan afledes, men ikke forandre Natur. Se paa hans Ansigt: Pande, Bryn, Næse og Øjne udtrykker en enorm Kraft, Mund og Hage udtrykker et Barns Svaghed. Et fremragende Skuespilleransigt, der stenmejslet viser Vej ind­ efter mod Polerne i hans Kunst, og Beskaffen­ heden af hans Aand. En Aand, der næres af en spaltet Sjæl: dyb Alvor til den ene Side og et lyst funklende Lune til den anden. Dette Fjelstrupske Lune huserer i hans Tem­ perament som en dæmonisk Nar, han selv har vanskeligt ved at tøjle, og som ingen ydre Magt gennem nogle og tredive Aar til Dato har faaet Bugt med. En Nar, der katteblødt stryger sig ind og viser sit omskiftelige Ansigt i hver Krog af hans Indre, lyser op med sine rige vekslende Udtryk, varmer og henrykker hans Sind, aabner alle Væld i hans Fantasi, hvorfra der strømmer den Rigdom af overraskende Nuancer i Repliken, mimiske Indfald, uventede Gestus, en forblølfende Pause, ja om man vil, et helt nyt Paafund saa komisk straalende, at han selv blændes — og ler med. Fjelstrups private Forhold til dette Djævelskab i hans Blod er af dobbelt Art. Som man holder gode Miner til slet Spil, naar man elsker og hader et Menneske samtidig, saadan holder Fjel- strup gode Miner til den skalkagtige Bandit, der er hans Talent ligesaa nødvendig som hans Øjne til at udtrykke med. I alvorlige Roller kan han tumle ham, fordi han kun er til Stede i Bag­ grunden af hans Temperament, men naar han 13