545391414

P E T E R EJ E L S T R U P i Lystspillet byder ham op til Dans, saa ve ham, han staar da overfor sin farligste Konkur­ rent, det er som et Spil paa Liv og Død mellem to Skalke, der hidser og jager hinanden til Komikens og de lystige Paafunds yderste Græn­ ser, og Guderne (der græder) skal vide, al Fjel- strup ofte har triumferet overfor sin Medbejler paa den anden Side Grænsen. Naar man minder Fjelstrup om denne lidt for overdaadige »Frodighed«, bliver han alvorlig, ser et Øjeblik ligesom ind i sig selv, ryster paa Hovedet og siger ganske jævnt og ærligt: »Jeg kan ikke gøre for det«. Og han har Ret, han kan ikke gøre for det. Guderne græder, men de græder for sent. Thi de burde betale for den Overdaadighed af Natur, som de har forpligtet ham til at tæmme. Elskere af Fjelstrups Kunst vil dog ikke ønske at se Guderne med tørre og veltilfredse Øjne, i saa Fald vilde de i Stedet faa Skuespilkunst, som den præsteres saa mange Steder i Verden, og de maatte undvære Nydelsen og Berigelsen af en Kunst, som er Fjelstrups alene. De indre Magter: hans Lune, hans Vid, hans »Lynglimt af Lystighed, der fik hele Bordet til at ryste i en Tordenlatter«, fældede ham for en Tid, Komiken blev i visse Kulminationsøjeblikke en Fjende, der op gennem Aarene gik ham tæt paa Livet. Det er jo et stort Spørgsmaal, om han, hvis han havde haft Evne til at holde denne Fjende fra Livet, i en Haandevending formaaede at sejre over hele sin By i en stor tragisk Rolle. Det er den indre Balance, der til­ deles som Kim i Vuggegave, maaske en Balance 14