545391414

P E T E R E J E L S T R V P et oprindeligt godt Hoved fra et højere Samfunds­ lag, opløst af Spiritus og Last, geléagtig i sin Krop, Ilydende, usammenhængende i sin Tale, pludselig et Glimt af det fordum, gode Hoved. En Menneskeskæbne fra en Snask af en Bevært­ ning, lyslevende i faa Træk. Beværtningsakten blev Fjelstrups, Forfatteren havde ganske vist skrevet den l'or Hovedpersonen, men hans sil veræne Kunst slog alt ihjel. Det ligger selvfølgelig udenfor Iscenesættelsens Ramme, men Valuta gav han for sin Insubordination. Fra de senere Aar huskes Driversen i »Audi­ ensen« som en stor Oplevelse. En forsumpet Boheme med et sprængt Hjerte. Det er paradoksalt at skulle bebrejde er Kunstner, at. hans Arbejde er for betydeligt. Men ogsaa her sprængte han Rammen. Henrik Hertz havde i denne lette Genre aldrig tænkt sig Sjæleskildring af saa dyb, omfattende Art. Paa en vis Maade kan man sige, at Fjelstrup paa Grund af sit store Talent har misforstaaet og er blevet misforstaaet. De to ovenstaaende Exempler peger paa hans Misforstaaelse, de føl­ gende Linjer viser Publikums. Under hans Direktørvirksomhed i Norge i 1907—08 spillede han en forsumpet, deliristisk Mand paa et halvt hundrede Aar i det engelske Stykke »Race«. Det var i faa Ord en genial, dyb Skildring af en lastefuld Sjæl, Vraget af et Menneske. I en enkelt Scene, hvor han gribes af Delirium, suggestionerede han sig ind i en Vanviddets Verden, der var saa uhyggegribende, med andre Ord saa naturligt, saa selvfølgeligt udtrykt, at Skuespillerne paa Premieren for Alvor 28