545391414

P E T E R F J E L S T R U P blev bange for hans Forstand; han var for højt oppe i sin Kunst, til at Publikum og den lokale Presse kunde naa ham. Bladene dræbte Fore­ stillingen, idet de betegnede hans Udførelse som Fiasko. Til Beroligelse for Kunstneren og for Kunsten skrev en Overlæge fra Sindssygehospitalet i Byen et aabent Brev til Fjelstrup i et af Bladene, hvori han som Fagmand komplimenterede ham for den usvigelige Indbildningskraft, hvormed han skildrede sine Hallucinationer. Som Læge tillod han sig at indestaa for Sandheden. Efter Folketeatret følger en rig Udviklings­ periode paa Daginarteatret. Den førende Komiker og Bonvivant i de franske Lystspil og Farcer, foruden et rigt skiftende Galleri af Karakter- figurer. Pladsen her tillader jo desværre blot at nævne en Brøkdel af de ca. 400 Boller, han har spillet. Men en Figur staar fast som Mønster for scenisk Kunst. Det er Aagerkarlen Engstrøm i »En Forbryder« af Sven Lange. Højere naar vel ingen Skuespiller i psykologisk Skildring, og enklere Midler, større Kraft i det maleriske Anlæg kan vanskelig tænkes. Det Individ, han fremstillede, virkede som en stinkende Sjakal, næret af Raaddenskab. Men i al sin Hæslighed lyste denne Fremstilling af det poetiske Skær, som Geniet forlener sit Værk med, naar det er paa Højden af sig selv. Afdøde Thomas P. Krag fandt den Gang, at det var Menneskeskildring af Rembrandtsk Storhed. Da de »otte« udvandrede fra Daginarteatret i 1905, det Aar, der betegner den begyndende Dekadence i moderne dansk Teater, fulgte Fjel- 33