545391414

P E T E R F J E L S T R U P Det siger sig selv, at han er bedst paa Aftener, hvor han medbringer privat Sindsbevægelse. Denne Form for Scenekunst, som flere af Kyrofæerne hylder, er naturligvis berigende, naar man er i Teatret den rigtige Aften. Den stadige Tilskuer vil stadig blive overrasket af nye Træk, nye Nuancer. Karakteristisk er det, at den klassiske Komedie altid har været en Leg for Olaf Poulsen, mens den for Fjelstrup har været et tungt trykkende Arbejde, en Slags Spændetrøje. Det ligger i deres Arbejdsmetode. En tysk Kritiker gør den Bemærkning for at karakterisere Duses Kunst, at naar Sarah Bern­ hardt spiller Komedie, ryster Kulisserne, men naar Duse spiller, hører man Bruset af Evighedens Vinger over hendes Hode. I de sidste Aar, hvor vort Teaterliv herhjemme oplever den sørgeligste Dekadence, er det en dobbelt Berigelse, at Fjelstrup netop nu fik Lej­ lighed til at vise, hvad han formanede, da han tog det sidste Skridt og dækkede sit Ansigt med selve den tragiske Maske. Hans Strindberg-Fremstilling blev den store Sejr. Over hans Hovede lød Bruset af Evighedens Vinger. Maalet at naa til kunstnerisk Udtryk for den Tragedie, han personlig følte vokse i sit Indre, var naaet. Tillige blev dansk Teaterhistorie en Mærkepæl rigere. Som Fjelstrups Natur har overrasket ham selv, har hans Talent bestandig overrasket Pub­ likum. Da Anna Larssen som ganske ung og ukendt 41